Lidt lyserødt til pausen og den sædvanlige ”eventyrrejse – ud og hjem igen”.
Alt er idyl og Majas samlever og drømmeprins – heldigvis samme person – har friet, så projektet med mand, barn og fremtid ser ud til at være på skinner.
Blot er der en enkelt hage: Maja vågner i en seng med en totalt ukendt mand og kan ikke huske, hvordan hun er havnet der. Og hvis drømmeprinsen alligevel har en fejl, så er det hans jalousi. Det ene uheld trækker det næste med sig, og Maja står pludselig uden job, uden bolig og uden kæreste. Hun er ikke nogen stor fighter, men med veninden Sofies hjælp kommer hun langsomt på banen igen, og der er jo andre mænd i verden, selvom et af de mere interessante eksemplarer har en besynderlig forkærlighed for kaffe og hang til sorthårede kvinder en masse.
Det er en lille rap gang chick-lit med en nogenlunde forudsigelig slutning. Romanen er jævnligt humoristisk og let lagkagekomisk – eksempelvis får hovedpersonen serveret en forlovelsesring i en portion is og er nærmest ved at kaste op, hvad der så end måtte være af symbolværdi i det, ligesom hun på et tidspunkt er tæt på at havne på psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet på grund af uklar tale og uhensigtsmæssig påklædning.
Dialogerne er letløbende, og lixtallet vil ikke volde problemer. Det er som at læse romanblade, men stilen er bedre, handlingen som nævnt iført klædelig humor, og bogen har om ikke en fod på jorden, så dog en enkelt tå i en næsten-realistisk nutidig tilværelse i København.
Duften af kaffe
Forfatter: Malene Dietz
220 sider
Politikens Forlag
Udkommet: 19.02.2009
Birte Strandby
Trackbacks/Pingbacks