En samling af tidligere trykte fodnoter om livet, døden – og om forsoning med tingenes tilstand. Alt sammen leveret med Barfoeds tørre humor og skrevet af en der mestrer det skrevne medies værktøjer. Yderligere er der lidt for nostalgikerne:
Jeg tilhører en generation der ifører sig særlige metalcykelklemmer
I samme forbindelse fornægter kærligheden til Bodil Kjer sig ikke, og der er et lille gensyn med Mød mig på Cassiopeia og Musens sang.
Med nostalgien følger selvsagt også retten til udvise både nysgerrighed og en beskeden forargelse i mødet med de allernyeste trends, som når de nybagte studenter og studiner bader nøgne i Københavns Havn. Ikke forargelse men måske forbavselse opstår i kollisionen med GPS-systemet, der kan forårsage vildfarelser og vanskeligheder, hvis man tager alle dens udtalelser for gode varer.
Skønt meget forskellige handler flere af fodnoterne om at blive ældre, om at ens gamle venner og bekendte dør, og om at der er ting man ikke længere kan foretage sig med den sædvanlige lethed. Eksempelvis kunsten at tage sokker på om morgenen. Men der er hjælp at hente. Der findes opskrifter på, hvordan man få dem manøvreret på fødderne. Med til sokkeinteressen hører også kapitlet om sokkomanen, en god ven af forfatteren der beskæftiger sig engageret og omsorgsfuldt med sine sokker. Ingen andre må vaske dem eller folde dem, og de indkøbes i London efter ganske bestemte krav. Bonusinformation: De skotskternede er umoderne.
Flere essays handler om møder med gamle venner:
… den høje alder har indhentet os begge. Og hvordan kan det være anderledes, når man ikke er død i tide?
Niels Barfoed
155 sider
Gyldendal
Udgivet: 2015
