Velfortalt krimi med god spænding
Munch er en af vores hovedpersoner, en erfaren politimand med kun lidt rod i privatlivet. Han er leder af teamet der også består Mia. Mia er ganske vist suspenderet, tidligere alkoholiseret – i modsætning til kollegaen Jon der er nyligt alkoholiseret og tilbringer tiden enten med tømmermænd eller med spiritus og en ung, kvindelig bartender.
Mia er på vej ud at rejse, men hentes ind igen, da det begynder at brænde på. Det gør det, da man finder en ung kvinde i en bjergsø. Hun er iført balletskørt og dræbt af et skud rensevæske. Der er ingen motiver for hverken mord eller selvmord. Ved søen står et et kamera på stativ, og der er et tal på linsen. Det er der også ved det næste mord, og det næste.
Munch og Mia går metodisk til værks. Munch og Mia er dygtige detektiver og gode til at finde sammenhænge, hvor andre ikke kan finde nogen, men skønt der er et tydeligt mønster, kniber det rigtigt meget med at finde et motiv, og det ser ud til, at mordene fortsætter.
Der er et stort persongalleri, og de er alle levende og nuanceret beskrevet, så læseren sagtens kan følge den mor, der irriteres over, at knægten ikke kan overholde selv den enkleste aftale, og at han oven i købet pjækker. Vi følger også advokaten der ude i noget snavs, og præsten der er så hellig, at han næsten kan gå på vandet. Derimod vil selv ikke den erfarne krimilæser kunne regne sig frem til de sidste siders spænding og dertilhørende overraskelse. Det er aldrig helt til at vide, hvor den ægte sindssyge befinder sig.
Drengen i sneen
Samuel Bjørk
Oversat af Rolf Stavnem
399 sider
Gyldendal
Udgivet: 27.03.2020
Birte Strandby