Denne børnebog handler om Anton, der hele tiden taber sit ansigt. Det er problemfyldt sådan at tabe sit ansigt, især når man ikke lige kan få det på igen. Og det er især ubehageligt, hvis man taber det på fodboldbanen eller endnu værre i badet bagefter, og de andre drenge spiller bold med det. Anton kæmper med lim og tape, men det bliver ved med at falde af. Så da Anton taber sit ansigt ved skolebussen, lader han det bare ligge. Det er en stor lettelse ikke længere at skulle være bekymret for, om man taber sit ansigt. Desværre kan han så ikke lugte sin mors hjemmebag eller se film, og det ender med, at han må efterlyse det tabte ansigt på små sedler i supermarkedet. Til alt held har en lille pige gemt det i en kagedåse, og Anton får sit ansigt tilbage, men det er i mellemtiden blevet for lille. Pigen mener, at det måske ikke er hans sande ansigt – og så vokser der et ny ansigt frem, der passer på en prik – og sidder fast. Happy ever after!
Spændende, flydende helsides illustrationer komplementerer teksten.
En god historie for de små med problem, drama, løsning og måske et venskab til sidst. Som i eventyrene handler det om at finde noget, man savner – og naturligvis bliver det fundet og fejret. Og som eventyrene bekræfter historien barnet i, at det kan ende godt, selv om der er store vanskeligheder undervejs.
Ligeledes er der indhold for oplæseren, hvadenten det går på det orientalske begreb – at tabe ansigt – eller det går på at søge og finde sin identitet.
Cato Thau-Jensen har blandt andet illustreret en del af Kim Fupz Åkesons bøger – sidst En lille bog om det hele fra 2009, og Kathrine Assels har senest begået den tankevækkende roman Violas Barn.
Kathrine Assels
Illustreret af Cato Thau-Jensen
Drengen der hele tiden tabte sit ansigt
28 sider
Turbine
Udgivet: 15.12.2011
Birte Strandby
