En ung mand tager til Paris for at forfølge en karriere som skuespiller. I begyndelsen skriver han jævnligt til familien – forældrene og lillebroren – om sit liv med studierne, naboerne, pigerne. Men så hører de ikke mere fra ham. Faren rejser til Paris og finder en rodet lejlighed, hvor madrester endnu står på bordet, skønt sønnen altid har været ordensmenneske. Han finder et efterladt manuskript, der fortæller en lidt anden historie end den, forældrene har opfattet fra brevene, men det forklarer ikke, hvor drengen er blevet af, og det lykkes ikke faren at finde sin søn.
Tyve år senere tager lillebroren af sted for at gøre den samme tur i håbet om at komme lidt længere med opklaringen end faren gjorde. Og han kommer længere. Blandt andet afslører han, at storebroren måske ikke kun var den udadvendte, tiltalende unge mand som alle troede. At der er flere kvinder, den ene gift, en anden ulykkeligt forelsket og en tredje der har hårdt brug for hjælp. Begge brødre får med tyve års mellemrum provokeret mennesker, de skulle have holdt sig fra.
Romanen består af lillebrorens fortælling og af efterladte papirer og breve fra faren, fra den forsvundne Emil og fra nogle af Emils medstuderende. Lillebroren er jeg-fortæller og samlet gør det romanen nærværende og virkelig.
Selve de kriminelle og inkriminerende omstændigheder – for sådanne er der – er grænseoverskridende og relativt perverse, og på det punkt har bogen fællestræk med to værker fra 2014, nemlig Tomas Lagermand Lundmes Nation Lisbeth og Niels Ole Busks Lidenskabens pris, uden at de tre romaner i øvrigt ligner hinanden.
David Garmark
324 sider
Turbine
Udgivet: 27.03.2015
Birte Strandby
