Norske Karin Fossum forstår som ingen anden at trænge ind i sindets mørke afkroge. Hendes hovedpersoner er ofte plagede mennesker. Det bemærker man mere end nogensinde i Dræbende drage Angrende hund der er andet bind i Karin Fossums psykologiske spændingsserie med efterforskeren Eddie Feber.
Aksel Adelson er journalist på den lokale avis. Hans opvækst har gjort ham til offer, synes han selv, og der eksisterer ingen varme følelser mellem ham og hans gamle mor, selv om han besøger hende for at hugge brænde og købe ind for hende. Umiddelbart fungerer han. Man kan ikke sige det samme om hans skrøbelige søster, Ellinor, der er syg og har flere selvmordsforsøg bag sig. De to søskende tilkender forældrene det fulde ansvar for de liv de selv lever. Da de var små legede de, at de dræbte deres mor, og ingen af dem kan huske nogensinde at have oplevet kærlighed fra hende.
Jeg har aldrig fået noget værktøj, sagde Aksel. Til at håndtere livet. Ikke så meget som en rusten nedstryger.
Når Aksel har besøgt sin mor, spørger Ellinor ivrigt til, hvornår hun mon dør. Når hun ikke lige fortæller om, at hun gerne selv vil dø. Og der er død nok i lokalområdet. Fire polske landarbejdere bliver fundet døde i deres skurevogn på grund af problemer med gastilførslen til deres ovn.
Her er megen mørk tragedie, men der er også scener med bizar, sort humor, da søskendeparret taler med præsten om begravelse, og da Aksel kører sin mor hjem fra juleindkøb. Desuden mere end antyder Aksels sidste handling i romanen, at han i hvert fald har fået noget ansvarlighed fra forældrene.
Politiefterforsker Eddie Feber der er den gennemgående figur i serien, hører vi praktisk talt ikke noget til før til allersidst, men så er han også effektiv.
Fossum skriver, så man gribes af den raffinerede krimi der vender rundt på opfattelsen af skyld og straf.
Tavshed er ikke guld.
Tavshed er dovenskab og smålighed.
Tavshed er svigt og arrogance.
Tavshed er magt. (Aksel)
Dræbende drage Angrende hund
Karin Fossum
Oversat af Dorte Einarsson
267 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2025
Birte Strandby
