En lille roman om et stort menneske

Romanen er fra 1931 og den spanske titel er: San Manuel Bueno, mártir – altså både helgen og martyr i samme titel. Det er bemærkelsesværdigt, især når man læser om Don Manuel, der er præst i det lille samfund Valverde de Lucerna. Han omtales som en levende helgen, er eksemplarisk i sin kærlighed til mennesket særligt de hårdest ramte. Han er dedikeret til at trøste og hjælpe. Kort sagt den bedst tænkelige sjælesørger. Men det kommer med en pris. Don Manuel tror ikke selv hverken på Gud eller kødets opstandelse. Han tror ikke på den religion, han bruger til at trøste sine medmennesker, og han lider under det.

Fortælleren er landsbyboeren Ángela. Hun beskriver præsten i begejstrede vendinger, men fanger tidligt, at der er noget galt, at han torturerer sig selv, og da hendes bror Lázaro vender tilbage til landsbyen, betror præsten sig til ham. Lázaro er ikke meget troende, da han kommer hjem og er næsten pr. automatik modstander af Don Manuel og hans prædikener, men efter kort tid omvendes Lázaro og bliver præstens trofaste discipel.

Præsten gør sit yderste for den tro, han ikke selv deler, men er ikke den der forsager mere verdslige tilbøjeligheder såsom fagforeninger:

Hvis de danner en fagforening, er det fint med mig, for så bliver de distraherede. Lad dem bare lege fagforening, hvis det gør dem glade.

Selv skriver forfatteren i det sidste afsnit, at landsbybeboerne ikke ville have troet på Don Manuel. De ville ikke have troet på, at hans handlinger ikke udsprang af gudstro. Ifølge Jakob Holms moderne udlægning ‘Et anti-kynisk manifest’ er den almindelige holdning, at Don Manuel svigter sig selv, omend han gør verden til et bedre sted.

En spændende, fortælling om tro og handling. Tidløs og dog rammesat i et katolsk Spanien kort før Francos indtog.

Don Manuel den Gode

Miguel de Unamuno

Oversat af Henrik Thorsen

Efterord af Jakob Holm, forfatter til Meningen med det hele. Om at elske, være og dø

94 sider

Jensen & Dalgaard

Udgivet: 2022