I Europa bruges der mange penge på at opretholde et terrorberedskab, men fungerer det? Hvad hvis det næste terrorangreb er i Skagen?
… Akutbilen er sparet væk. En enkelt ambulance på Falckstationen på Kattegatvej. Ellers er det beredskaberne i Frederikshavn og Hjørring, der er nærmest.
Jonas er vores politimand, og en god af slagsen. Tidligere er det lykkedes ham at afværge en atomkrig, og nu rejser han rundt og holder foredrag om Pandoracellen, en lille enhed inden for politiet der med anderledes analysemetoder rådgiver myndighederne om kriser. Hans karriere går godt, men som enhver god hovedperson i en dansk krimi er han hårdt ramt på privatlivet. Alene hans seksualitet grænser sig til det indviklede, og den kvinde han er dater har andre forventninger til deres forhold end Jonas har. Ydermere er hans far kommet på hospitalet, og Jonas’ travle søster bander over, at Jonas ikke deltager mere.
Jonas tager til Aalborg for at deltage i en konference om droner, og deres muligheder i forbindelse med politiarbejde – og terrorisme. Konferencen bliver afbrudt, da nogle af deltagerne kaldes til et terrorangreb i Skagen i forbindelse med afsløringen af en statue ved Skagens Museum. En lastbil er kørt ind i folkemængden, og der er otte dræbte og 25 svært kvæstede. Flere dræbte er passagerer fra det krydstogtskib der netop ligger ved Skagen. Terroristerne stopper ikke med Skagen Museum, men hvad koster det af Jonas at stoppe terroristerne?
De mange synsvinkler danner tilsammen et billede af terroren, af Jonas, af terroristerne og af de ramte. Det samlede indtryk er en dynamisk krimi med hyppige sceneskifter og effektiv aktivering af læseren. Jonas er trods alt sit privatlivsrod ret sympatisk, og der er gys over blandingen af kendte lokaliteter og terrorisme.
Rasmus Dahlberg
Dødens droner
– en sag for Pandoracellen
351 sider
Turbine
Udgivet: 16.03.2018
Birte Strandby