Krimianmelder Florence Granat, Florrie, falder om på jobbet og anbefales at tage en ferie. Det bliver en bustur til Rom. Årstallet er 1956, og hverken krig eller rationering er helt glemt, da bussen kører ned gennem Europa.
Rejseselskabet består af små tyve mennesker med hver deres forhåbninger til mødet med Italien. De har forskellige baggrunde, der er en læge, en journalist, en lærer, fire unge servitricer fra et konditori i Värnamo. Florrie er på god fod med dem alle og drikker vin på værelset sammen med de fire servitricer, mens hun besøger seværdigheder sammen med Georg der er adjunkt og råder over en guide.
Trods mange gode vibrationer har Florrie en fornemmelse af noget truende, og da de ankommer til Venedig dør en af passagerne. Han var alkoholiker og havde tidligere haft helbredsproblemer, men lægen der undersøger ham har mistanke om forgiftning.
Med både Agatha Christie og Maria Lang i frisk erindring laver Florrie en liste over potentielle mordere og deres mulige motiver, og i samtaler med de andre i selskabet viser det sig hurtigt, at der er adskillige hemmeligheder og næsten lige så mange motiver.
Florrie er fortælleren der formidler busrejsen og de italienske landskaber og beskriver sine medpassagerer. Der er meget Christie og Lang i krimiens opbygning og i Florries opklaringsmetoder og hendes venlige omgang med sin omverden, men der er også en ironisk distance til turister fra midten af forrige århundrede.
Selve plottet kunne godt være hugget fra Christie, men det er lidt tyndt og ikke så overraskende.
Døden tager på ferie
Carina Burman
Oversat af Anne Skov Thomsen
306 sider
Turbine:
Udgivet: september 2025
Birte Strandby
