Anne Hjælmsøs korte noveller fortæller om mennesker, der ikke længere har kontrol over deres eget liv. De er blevet for syge eller for gamle og svage til at kunne klare sig selv. Omgivelsernes syn på dem forandres i takt med kroppens forfald, de bliver ikke længere behandlet med den samme respekt, men bliver enten overset eller set på som børn eller fattesvage individer, der ikke ved deres eget bedste.
Vi hører om Aase, som ønsker at skifte plads i spisesalen på plejehjemmet, men støder på modstand, på regler og paragraffer, som gør det til en helt umulig ting at flytte lidt rundt. Hun får ikke mulighed for at begrunde sit ønske, som bliver opfattet som en sær idé. Plejepersonalet og familien behandler hende som en lidt tosset særling, som har fikse ideer. I virkeligheden har hun en charmerende mand i kikkerten, og ønsker at sidde ved hans bord, så hun kan komme i snak med ham. Man skulle tro, at sådan et problem var til at løse. Men trods ihærdige forsøg må hun opgive.
Og så er der Rosa, som er så træt af både familie og plejehjem, at hun stjæler medicin fra de andre beboere, til hun har nok til at komme væk fra det hele.
Der er også opløftende historier imellem. Vi hører f.eks. om den gamle mand, som ingen familie har, men som får en besøgsven, som han begynder at skrive læserbreve med. Glæden ved at have en ven, og foretage sig noget nyttigt sammen med nogen, giver manden livslysten tilbage. Og levemanden Einar, som stadig godt kan lide at flirte med de unge piger, og plejehjemsassistenten Fatma, som forstår ham, og tager sig tid til at læse højt og lave sjov med ham.

Anne Hjælmsøs små noveller giver korte indblik i forskellige menneskeskæbner, og viser hvordan vi har arrangeret landets ældrepleje. Novellerne kommer ikke med løsninger, men skitserer nogle af problemerne. De peger heller ikke fingre af nogen. Det fremgår af novellerne, at plejepersonalet også er presset, og har regler og tider de skal overholde. Men der bliver peget på forhold, som trænger til opmærksomhed og debat, for det må da være muligt at gøre det sidste kapitel i livet lidt skønnere?

Disse noveller skal læses, ikke for deres litterære kvaliteter, men for det indblik i forholdene for vores ældre medborgere, som de giver læseren. Og tilsyneladende ved forfatteren, hvad hun taler om.

Anne Hjælmsø

Byens forlag 23/9 2015

116 sider

Anmeldt af Maibritt Lindblad