Jeg kan kun ønske for alle, at det ikke er etableringen af position og karriere, der står i første række, men derimod en sand tanke, som forstår at være drømmens søster.
Med udgang i et sokratisk forsøg på at fordærve ungdommen skriver Badiou denne lille opbyggelige tekst, der udover at være en tale til ungdommen om at finde det sande liv også er en samfundskritik og en observation af ændringer i kønsrollerne.
Ungdommen har ifølge Badiou to indre fjender – to modstridende lidenskaber: Lidenskaben for det umiddelbare liv, for øjeblikket, for kortvarige kæresteforhold, for en joint, for musik. Er musik virkelig kun en kortvarig glæde?
Den anden lidenskab handler om succes, ideen om at blive rig, magtfuld og veletableret, eller som forfatteren let kryptisk formulerer det: fri til bedre end alle andre at underkaste sig den eksisterende orden og til sidst få succes.
I opfordringen til ungdommen om at søge det sande liv problematiserer Badiou, at der ikke længere findes overgangsritualer, når man går fra ungdom til voksenliv. Tidligere blev overgangen markeret ved militærtjeneste for mændene og ægteskab for kvinderne, men uden faste overgange fylder ungdommen hele livet. Samtidigt sker der en idealisering af ungdommen i forbrugerøkonomien, og alderdommen er ikke længere værdsat, hvorfor det gælder om at være evigt ung.
Ung er blevet et bredere begreb og kendetegnes derved, at man ikke er voksen. Som følge heraf bliver vi alle lidt barnlige i jagten på evig ungdom. Eksempelvis fastholder vi en infantil begejstring for at købe ting, vi dyrker motion og holder os i form, men ender alligevel med at dø.
Badiou inddrager Freud, Hugo og Rimbaud, og resultatet er livlig, givende oplysning og interessante observationer om blandt andet den nye kvinderolle, der får Badiou til at spørge, om hankønnet forsvinder.
Det sande liv – opfordring til ungdommen
Alain Badiou
Oversat af Tom Bøgeskov
96 sider
Mindspace
Udgivet: 03.06.2016
Birte Strandby
