Om hvordan livet så ud før ungdomsoprøret
Marie bliver mor, da hun er fjorten år gammel. Hun får arbejde på en gård, og så bliver hun gravid igen. Villy, der ejer gården, tilbyder at gifte sig med hende, men det barn hun har i maven, vil han ikke have. Så Marie føder sit barn på hospitalet, men lukker øjnene, da sygeplejersken spørger om hun vil se barnet.
Barnet bliver bortadopteret umiddelbart efter fødslen og Marie lever sit liv på gården sammen med Villy. Det er et liv med masser af arbejde, men der er også venskaber, bekendtskaber og utroskab. Villy åbner en rideskole, og en dag kommer en ung pige ind og forandrer livet for Marie.
Marie står som betragter af sit eget liv: Hun ser sin mor blive syg i sindet, lader Villy vælge barnet fra, og lader sin søn arbejde så hårdt på gården, at han falder i søvn i skolen. Engang imellem siger hun fra, men ellers lader hun i stort omfang tilværelsen behandle hende som offer. Først til sidst vælger hun selv og beslutter at ændre på tingenes tilstand.
Man kan diskutere, om Maries noget sene reaktion er realistisk. Men det er den måske netop – taget i betragtning, hvordan samfundet behandlede enlige mødre i begyndelsen af tresserne. Faktisk bliver Maries liv et billede på udviklingen i kvinderollen fra 1961 til 1988, og Maries egne tanker og holdninger en eksemplarisk miniudgave af kvindefrigørelsen, blandt andet illustreret ved hendes bly omgang med vennen Holger og hendes langt senere initiativ til utroskab med Torben.
Stilfærdig, underspillet og givende.
Lisbeth Brun
293 sider
Gyldendal
Udgivet: 10.02.2011
Birte Strandby
