… et udpræget individualistisk samfund uden grænser – hverken økonomiske eller moralske – kan ikke samtidigt være et samfundsfællesskab.

Sådan skriver Michael Böss i sin bog fra 2014 om farerne ved at miste den kollektive erindring.

Argumentationen er som sædvanligt hos Böss både overbevisende og indlysende logisk men rummer også en beklagelse over, at den moderne funktionalistiske tankegang prioriterer liberalismen fremfor demokratiet – eksemplificeret i kommunalreformen fra 2007 der er kendetegnet ved mangel på respekt for lokale fællesskaber, regionale kulturer og national identitet. Og gennemført af angiveligt historieløse politikere uden syn for betydningen af nogle provinsbyers rige historie og den territoriale sammenhængskraft i Danmark, et emne der også behandles i Udkantsmyten af Kaare Dybvad og Oprør fra udkanten af Finn Slumstrup og Viggo Mortensen. Det er ikke kun i Danmark men også andre steder i Europa, hvor man afskaffer den viden der er grundlæggende for demokratiet i jagten på profit, som det også påpeges af blandt andre Anthony Giddens og Zygmunt Bauman.

Uddannelsessektoren har sin særlige del af ansvaret for dannelse, og Böss omtaler nye studerendes historieløshed, eksempelvis en førsteårsstuderende der tror, at Goethe var minister under Hitler. Det er en debat som Henrik Dahl og andre censorer på humaniora havde i 2013, og som det fremlægges er det let at dele bekymringen. Dagens universitetsverden kritiseres for sin stigende lighed med en produktionsvirksomhed, der konflikter med universitetets mulighed for at bedrive forskning fri af samfundsinteresser også de kommercielle. Den kvalitative forskning er kritiseret af mange andre blandt andet af Sune Auken i Hjernedød fra 2010.

I sin gennemgang af fejlagtige historieopfattelser omtales blandt andet 1864-nederlaget der er udlagt som tiden der gjorde danskerne indadvendte. Böss argumenterer i stedet for, at man tværtimod havde øget fokus på sin omverden blandt andet i forbindelse med industri og handel, og at Danmark i perioden efter 1864 var en åben økonomi.

Skylden for de svigtende kollektive erindringer falder i stort omfang på politikere og samfundsdebattører, men Böss er lidt tilbøjelig til at overse, at især dagens politikere i høj grad applauderer populistiske holdninger, hvorfor de sandsynligvis først har detekteret tendenserne i befolkningen, inden de har begået deres angiveligt forhastede beslutninger.

Yderligere diskuterer Böss kristendommens betydning for nutidens sekularisering og den dermed følgende individualisme. Böss er vidende og som nævnt overbevisende, men der kommer lidt sur-gammel-mand over projektet, når han beklager nutidens fravær af godt håndværk, høflighed, familietraditioner og personlig ansvarsfølelse, men vil vi have den fornuftige, berettigede kritik, må vi nok tage generaliseringerne med.

Michael Böss har også skrevet indlæg i Oprør fra udkanten og været foredragsholder med emnet ‘nation’ på Testrup Tapas i 2015, i begge tilfælde en særdeles medrivende og interessant fremførelse af nødvendige samfundsrelevante temaer.

Det demente samfund

Michael Böss

222 sider

Kristeligt Dagblads Forlag

Udgivet: 2014

Birte Strandby