Erindringer om livet med en alkoholiker

Hanne er gift med Torben, der er alkoholiker. Det begynder i det små, men eskalerer med pinlige fester og bortgemte flasker.

Forfatteren beskriver sine egne op- og nedture i forbindelse med ægtefællens alkoholisme. I et af flere behandlingsprogrammer benævnes ægtefællen co-alkoholiker, og Hanne bruger rigtigt meget energi på at finde skylden hos sig selv. To gange forsvinder Torben, simpelthen forlader hjemmet og lader først høre fra sig igen flere måneder senere, fra en psykiatrisk klinik. En gang forsøger han at hænge sig, og Hanne når frem minuttet inden, det var lykkedes for ham.

En ting er selve sygdommen en anden ting er, hvor meget den fylder i familiens liv. For eksempel fortæller Hanne – nærmest i bisætninger – om egen opgave med at starte en intern skole på en stor institution, og at Torben starter eget firma. De fire børn fylder heller ikke meget, selvom Hanne flere gange giver udtryk for, at de også lider. Således har forældrene ikke overskud til at fejre den yngstes fødselsdag, og faren udebliver, da sønnen flytter hjemmefra. Hannes fokusering på Torben optager al ledig tid. Har han drukket, hvor gemmer han flaskerne? Hun gør det til en sport at finde hans flasker og virker nærmest triumferende, når det lykkes hende at afsløre ham. Hun forklarer sin egen, skyldhæmmede adfærd med sin barndom, hvor faren brutalt forlod mor og børn.

Med til bogen hører nogle digte af vekslende kvalitet og nogle drømme som hovedpersonen tillægger stor værdi. Muligvis god terapi for forfatteren, men læseren tabes lidt ved drømme og digtning.

Den som flaskehalsen peger på

Hanne Trolle

145 sider

mellemgaard

Udgivet: Juni 2013

Birte Strandby