Den sidste konkubine er en meget romantisk fortælling med fiktive Sachi i hovedrollen. Bag den romantiske fortælling vokser en velbeskrevet og troværdig historisk roman med præcise tidsbilleder og et usædvanligt overbevisende indblik i japansk kultur og tænkemåde.

Sachi er bondedatter. En dag i 1861 drager prinsessens hof gennem landsbyen, hvor hun bor. Det betyder, at der skal brolægges med hvide sten og enkelte husmure må fjernes for at gøre plads til følget i de dage, det tager det at drage igennem landsbyen. Prinsessen betages af Sachis udseende og tager hende med sig til Kvindernes palads hos Shogunen, hvor hun senere bliver skænket som konkubine til shogunen – en ære, der er fuldstændig ude af dimensioner med hendes ydmyge herkomst, og dermed årsag til megen misundelse. I en tid oplever hun fantastisk luksus i dette palads med 3.000 kvinder, der trods flere sprog og dialekter ikke har et ord for at elske. Men Japan er i en brydningstid, og det bliver nødvendigt at flygte ud i den virkelige verden, der hærges af samuraier uden herrer og vestlig koloniseringsbegejstring.

Lesley Downer har boet i Japan i godt 15 år, og skrevet mange bøger og artikler om landet og kulturen. Denne roman er bemærkelsesværdig i sine detaljer og kendskabet til japanerne herunder de uendeligt mange regler for opførsel og status: Folk af lav status kan miste livet ved at se på personer af høj status, skønhed tolkes på en aldeles uvestlig måde – eksempelvis får gifte kvinder sværtet deres tænder. Hvide tænder hos gifte kvinder er uanstændigt, og ugifte kvinder over 18 er problematiske – og selvmord kan for en samurai være en smuk og ærefuld afslutning. Historiekendskabet er fascinerende, og handlingen vel fortalt.

Forfatter: Lesley Downer
496 sider
Oversat af Jette Røssel
Politikens Forlag

Birte Strandby