Kulde, sult, tørst – jeg har alt, hvad jeg ønsker, og intet sted at hvile mit hoved.
Den schweiziske journalist, fotograf og forfatter Annemarie Schwarzenbach har til trods for, at hun døde som kun 34-årig skrevet mere end 20 værker. Kun få af værkerne udkom, mens hun levede, og det var i de tumultariske 30’ere og 40’ere, hvorfor hun simpelthen røg ud i glemslen i en årrække. Romanerne ‘Død i Persien’ og Den lykkelige dal er i 2024 udkommet på dansk.
Schwarzenbach er på mange måder en anderledes forfatter. Hendes valg af ord er nuanceret og malende og sproget sansemættet. Den lykkelige dal er ikke selvbiografisk, da fortælleren er en ung mand, men det er den så alligevel, fordi det manden oplever, ligger meget tæt på Schwarzenbachs egne oplevelser, herunder rejser, malaria, morfinafhængigheden og forelskelsen i en ung kvinde. Romanen er skrevet i 1935 under en rejse i Persien, men først udkommet i 1939. Iblandet Schwarzenbachs mange betragtninger rummes en oplevelse af Persien, nærmest en internering af landskabet, hvorimod Europa bliver mere og mere distanceret, måske fordi den forestående krig kommer tættere på – selv for en schweizer på rejse ved Lahr-floden:
Europas nervesanatorier er overfyldte. Hærene er bevæbnede. Ungdommen er disciplineret. Maskinerne fungerer. Fremskridtet er på vej. – Og hele folk rammes af psykoser.
Den lykkelige dal er ikke let litteratur, der veksles mellem poetiske naturbeskrivelser og overvejelser under rejsen. Man kan gøre læsningen lettere for sig selv ved at begynde med efterordet, så man i hvert fald har den selvbiografiske beretning at holde sig til. Hvad der derimod kan være vanskeligt at fange, er de mange overvejelser om livet og døden, og man undres: Tænk at have så meget sans for livet og omgivelserne, og så ville døden.
Ellers handler romanen om at ønske sig friheden og lide under ensomheden, og det er også en flugt fra barndommens konservative miljø mod en slags frigørelse, som måske findes under åben himmel i andre verdensdele. Angiveligt skulle det også have været en frigørelse fra stofafhængigheden, men det bliver ikke tilfældet.
En storslået roman rig på indtryk, men tragisk i sin grundessens.
Schwarzenbachs rejse i Persien i 1935 sammen med etnologen Ella Maillart blev filmatiseret i 2001 med titlen The Journey to Kafiristan.
Livet i den civiliserede verden byder jo på alle mulige hjælpemidler, der kan få ubehagelige og farlige stemmer til at forstumme: en fast levevis, måltider, pligter, familieliv og dødsfald, dagblade, retsmøder, munter samvær med gamle klassekammerater, ulykker og forbrydelser, hædringer af digtere, nationalfølelse og uddannelse, kirkegang og ‘modstand mod landsforrædere’, og en fodboldkamp på den syvende dag; alt sammen stimulering og adspredelse, indtil bevidstheden er sunket ned i den stille bugt.
Den lykkelige dal
Annemarie Schwarzenbach
Oversættelse og efterord af Silas Blume Smidt
119 sider
Atlanten
Udgivet: 04.12.2024
Birte Strandby
