Hos norske Stian Hole er der altid mere end blot en velillustreret børnebog. Her handler det om liv og død og fjerne horisonter. Og i al sin uprætentiøse stilfærdighed er fremstillingen forbløffende gribende.

Sædvanligvis er billederne det mest betagende hos Stian Hole – og de er dejlige med collage, tegninger, stemninger, detaljer og en nærmest arrogant leg med farverne – men selve den skrevne historie har fået en ekstra dimension:

Hver morgen lægger han frø ud til de fugle som ikke vidste at de burde rejse væk. Nogle nætter danser nordlyset over himlen, og ræven lusker rundt i skumringen.

Det begynder sådan lidt – Der boede en underlig gråsprængt en –agtigt med gamle Cornelius der bor i sit lille hus med sin kat. Han lever i årstiderne, samler vraggods op og passer sin lille have. Det er et ok liv, men han savner sin bror Halvor, som han ikke har talt med siden Halvor stak af med Cornelius’ kæreste for mange år siden. Han kan se Halvors hus på den anden side af fjorden.

En dag strander en hval i nærheden af Cornelius’ hus. Cornelius binder en trosse om halen på den men kan ikke rokke den en millimeter. Han graver en rende, hvor han kan trække hvalen, men den rokker sig ikke. Så ringer han efter Halvor, og efter flere dages hårdt arbejde kommer hvalen fri og svømmer til havs.

Stærk fortælling af den type, der vil pynte på ethvert stuebord og i enhver reol.

Der er både Hemingway og Ibsen i dette særlige heltekvad, og det kan også læses af børn.

Stian Hole

Oversat af Naja Marie Aidt

48 sider

Høst & Søn

Udgivet: 31.03.2015

Birte Strandby