En lille moralsk opbyggelig historie om en dag hvor Leopold vågner og har det mærkeligt. Efter at have overvejet, hvad problemet er kommer han frem til, at han er meget trist.

Hans mor taler, som hun plejer. Hun foreslår Mudderland eller biograf, men Leopold er meget trist, og sukker bare og går ud i haven. Han håber, at hans mor ser ham fra vinduet, men det gør hun ikke. Og der er heller ikke rigtigt nogen andre der lægger mærke til Leopold og hans tristhed.

Så møder Leopold selv Keld-Orne. Keld-Orne er ikke bare trist. Han er dybt ulykkelig, for hans far har sat sig på hans vandrende pind, så den er død, og Leopold får så travlt med at støtte og trøste ham, at han glemmer sin egen trished.

Illustrationerne er – som oftest hos Dina Gellert – lyse  og i glade pastelfarver, undtagen måske lige der, hvor Keld-Orne er helt mørkerød i hovedet af at græde så meget. Sproget er enkelt, og Leopold kan fint læses for små børn. Der er illustrationer på alle sider med Leopold, Leopolds mor, Keld-Orne og de smukke omgivelser.

Leopold og hans mor og Keld-Orne er grise. Selv filmen, som de ser i biografen handler om grisen James Grynt.

Leopolds mor sidder i et meget hyggeligt gammeldags køkken med en madam blå, brændekomfur og brænde i hjørnet. Bortset herfra holder Leopold til i omgivelser der er velkendte for de fleste små børn, såsom soveværelse, køkken, have med gynge.

God læsning og sjov at læse op for meget unge lyttere.

Den dag Leopold blev … trist

Tegnet og fortalt af Dina Gellert

48 sider

Forlaget Bolden

Udgivet: 2024

Birte Strandby