Det er en både inspirerende og spændende biografi, som historikeren Ulrik Langen har skrevet om den danske enevældige konge Christian den syvende.
Vi befinder os i slutningen af 1700-tallet, hvor oplysningstanker og borgerretsforkæmpere begynder at tage form i udlandet: primært USA, England, Frankrig og delvist i Tyskland. I Danmark ser det sløjt ud. Vi har lidt svært ved give slip på den enevældige styring. I 1733 blev stavnsbåndet indført, og først – da Christian den 7.´s søn, den senere Frederik den 6. – tog sig af styret, blev stavnsbåndet ophævet i 1788.
Bogen tager sin begyndelse i 1766, hvor Christian den 7. bliver udråbt til konge og slutter i 1808, hvor han under et besøg i Rendsburg afgår ved døden.
Hidtil har megen litteratur fra denne periode især beskæftiget sig med Christians dronning, Caroline Mathilde og hendes forhold til Christians livlæge, Struense. Disse to møder vi naturligvis også, men hovedpersonen er kong Christian, og der tegnes et meget detaljeret billede af denne specielle person. Faktisk gives et meget positivt syn på kongen. Han var tilsyneladende særdeles godt begavet, og på sin rejse til Frankrig i begyndelsen af sin regeringstid udfoldede han al sin charme og kløgtighed i selskab med førende franske filosoffer, idet han talte flydende fransk – og selvfølgelig tysk, som var lige så vigtig i datidens dannede Danmark.
Undervejs følges hele hans opvækst ved hoffet, og der stilles mange spørgsmål, som Langen forsøger at besvare. Det har været et stift system ved hoffet på den tid, og selvom Christian masser af gange går amok, enten sammen med Støvlet-Katrine eller nogle af sine oppassere, så nævnes det ”næsten” ikke, at han muligvis har været sindssyg. Det synes som om, at det er de intrigante og magtglade mennesker ved hoffet, som har hovedansvaret for hans prekære opførsel. Selv udtalte han tit, at han slet ikke havde lyst til at være konge, og måske er det her, noget af skoen trykker. Hvis man blot havde ladet ham være lidt mere i fred og givet ham endnu mere lov til at dyrke sin hovedinteresse: teatret og få den kvinde han elskede, Støvlet-Katrine, som jo var en dannet dame, så havde vi måske i dag haft et mere nuanceret billede af den komplicerede person, Christian den 7.
Det er en velskrevet, detaljerig og ”næsten” objektiv skildring, ikke blot om Christian, men om det bizare hofliv og dets vigtigste hovedpersoner, lige fra magtsyge enkedronninger over hofmestre til ordinære kammertjenere. Meget få steder præsenteres ”folket”.
Bogen er forsynet med et gennemarbejdet noteapparat, en omfattende litteraturliste og en navneliste. Undervejs ses mange illustrationer og kobberstik. Det ville have været rart med en samlet fortegnelse over dette vigtige billedmateriale.
Forfatter: Ulrik Langen
542 sider
Forlag: Jyllands-Posten
Anmeldt af Hella Sylvest