Demokrati er stadig verdens bedste styreform, eller? Svend-Erik Skaaning indkredser begrebet og byder på flere forskellige definitioner.

I dagens debat oplever man jævnligt, at noget betegnes som udemokratisk, ikke altid fordi det er udemokratisk men fordi vi har en tilbøjelighed til at sætte lighedstegn mellem demokrati og det vi synes om. Demokrati betyder også, at en vilje vinder over andre viljer.

Det var Rosseaus opfattelse, at et politisk styre kun er legitimt, når borgerne selv lovgiver direkte, en demokratisk repræsentation er ikke tilstrækkelig set fra en rosseausk vinkel.

Demokrati er den eneste legitime styreform. Få styreformer tildeles så mange store, smukke gloser, når den skal beskrives. Ikke desto mindre vil der altid være ulighed i borgernes ressourcer, stræben efter magt; og menneskers forskellige personlige karaktertræk bidrager til at underminere en ellers fuldendt demokratisk proces. Men af mange forslag til definitioner kan man blive enige om, at de fælles omdrejningspunkter er frihed, lighed, interessevaretagelse og deltagelse.

Med til demokratidefinitionen hører en kort historisk gennemgang af demokratiet i det gamle Grækenland til vores nutidige version. Grækerne var de første i nyere tid der fik stemmeret, nemlig i 1844 – men kun for mænd. Efterfølgende er der ganske mange udgaver af hvordan eliten i forskellige europæiske lande har forsøgt at udelukke grupper af mennesker fra den demokratiske proces. Fra Danmark kender vi det som de fem F’er herunder forbrydere, fjolser og fruentimmere. Kun 15 % af den danske befolkning fik stemmeret i 1849.

I Holland krævede stemmeretten, at man havde betalt sin skat, ejede en husstand, havde en embedseksamen – eller ejede en båd med en fragtkapacitet på mere end 24 tons.

I Kuwait må militærpersoner ikke stemme, i Thailand gælder det samme munke og nogle steder i USA gælder det straffefanger.

Konkluderende fungerer demokratiet på forskellige måde i forskellige lande, og forfatteren kan fastslå, at det kinesiske diktatur har fungeret bedre end det indiske demokrati med hensyn til at bringe mennesker ud af fattigdommen.

Demokratiet er som det fremgår af bogen ikke ren idyl. Det løber også risikoen for at udvikle sig til flertalstyranni, og demokratier har ikke færre krige end diktaturer, omend måske nok færre borgerkrige. Men vi har stadigt ikke fundet noget bedre.

Svend-Erik Skaaning

Demokrati

Tænkepauser

Århus Universitetsforlag

60 sider

Udgivet: April 2017

Birte Strandby