Deleøkonomierne er ved at flytte ind i vores hverdag, og på sigt vil de påvirke vores hverdag på måder vi ikke havde forventet. Med denne bog udreder Nina Knudsbo begrebet og belyser både accelerationen i deleøkonomierne såvel som de fordele og ulemper der medfølger.
Fire forudsætninger skal være til stede for, at man kan tale om deleøkonomi: Der skal være uudnyttede ressourcer – hvad enten det nu er ledige bilsæder eller et ledigt værelse i lejligheden – der skal være både udbydere og brugere, der skal være en tro på fællesskaber, og deltagerne skal have tillid til fremmede. Uber er et godt eksempel på en velfungerende deleøkonomi – i andre lande. Airbnb er måske mere velkendt i Danmark.
PayPal er et eksempel på, hvordan en virksomhed kan skaffe brugere. PayPal havde vanskeligheder med at sælge deres forretningside. Det hjalp, da de fik konstrueret et automatisk system der efterspurgte varer på eBay, så mange private sælgere var nødt til at lade sig registrere som PayPal-brugere.
De nye deleøkonomier kan disrupte de gamle virksomheder, der fortsætter med at gøre det, der bragte dem succes tidligere. Hvor de gamle virksomheder måske har produktion, butikker, sælgere og kundepleje, så har deleøkonomierne blot en platform og ingen investering i maskinpark eller lager. I 2015 havde 10 % af borgerne i Skandinavien benyttet deleøkonomier, men skepsissen er faldet og tallet er kraftigt stigende. Dels kan man spare penge, og dels rummer flere platformsøkonomier også muligheden for at begrænse skader på miljøet – når man for eksempel lejer et bilsæde/et lift fremfor en bil. Det er et væsentligt argument for anvendelsen af deleøkonomier i 2017.
Knudsbo behandler også emnet social tillid som element i deleøkonomien. Den sociale tillid har betydning for sammenhængskraften og for den økonomiske aktivitet, og man kan se en væsentlig sammenhæng mellem bruttonationalprodukt og tillid. I det samme kapitel omtales også gini-koefficienten, der angiver sammenhængen mellem lighed og omfanget af den sociale tillid i et samfund. Her scorer Danmark som bekendt højt, men konklusionen på kapitlet bliver, at deleøkonomierne trives bedre i samfund med større ulighed som USA og England, hvor manglen på socialt sikkerhedsnet tvinger folk til at tænke anderledes, når det handler om økonomi. Den sociale tillid er altså en betingelse for deleøkonomien, men er den meget høj, får deleøkonomien vanskeligere ved at slå igennem.
Også de negative effekter af deleøkonomien diskuteres. Blandt andet kan det påvirke vores demokrati, det kan give boligmangel i større byer, hvis udlejere foretrækker Airbnb-lejere, og så vil det i høj grad påvirke arbejdsmarkedet. Der vil blive færre faste jobs og man skal selv sammensætte sine opgaver, så man kan leve af det. En udvikling vi i øvrigt allerede har set lidt til i forbindelse med fremkomsten af prekariatet.
Knudsbo ender med en anbefaling af en kontrolleret deleøkonomi i Danmark. Der er klare fordele, men det er også nødvendigt at kunne styre udviklingen. ‘Deleøkonomi’ handler meget om ting, vi egentligt godt vidste, men her bliver det samlet, og Knudsbo forklarer betydninger og udvikling. Fornuftig bog, kunne godt have tålt lidt mere korrektur.
Deleøkonomi
Platformsøkonomi
Nina Knudsbo
Forord af Christian Erfurt
210 sider
Filo
Udgivet: 2018
Birte Strandby