I serien Gyldendal Nordisk genudgives Hulda Lütkens ”De Uansvarlige”. Bogen udkom første gang i 1933. Hulda Lütken blev født i Vendsyssel i 1896 og døde også her i 1946. Hun rundede periodisk København som en del af ”Valbyparnasset”, hvor hun søgte at indfri sine forfatterdrømme. Hulda Lütken debuterede med en digtsamling, men skrev både digte og romaner. Eftertiden glemte hende mere eller mindre. Hulda Lütken er uhyre interessant, fordi hun relativt tidligt stillede skarpt på kvindens seksuelle behov og længsler. 

Bogen indledes med et mærkværdigt forord af Emma Rosenzweig. Hun kendte ikke Hulda Lütken, før hun læste bogen med henblik på at skrive forord. Hvorfor vælger forlaget dén tilgang? Nå, men jeg kendte heller ikke Emma Rosenzweig. I forordet oplyser hun, at hun googler bogens forfatter. Jeg må derimod google Emma Rosenzweig, og kan udlede at hun er skuespiller og topmodel. Hun er tillige gift med Tal R. Gad vide hvad, der er årsag til hun er blevet bedt forfatte forordet, der mest minder om et causeri. Læseren bliver ikke introduceret til forfatterskab eller værk som sådanne. Desværre. 

”De Uansvarlige” er kort og godt en bog om hor. Romanen skildrer skismaet mellem stærk gudstro og lidenskab. Vi møder Therese, der som ung syndede og fik barn udenfor ægteskab. Denne ældste datter, Agathe, voksede op hos bedsteforældrene. Trods sin synd blev Therese ægtet med karlen Ejnar. De fik Lille Erna og to tvillingedrenge. Men de mistede også en dreng, der døde af skarlagensfeber, og Therese blev missionsk. Hun mente, sønnens død var en straf for den syndefulde fortid. 

Agathe voksede op i skyggen af morens nye familieliv og blev senere sendt ud at tjene. Ifølge lægen tåler Therese tåler ikke at føde flere børn, men Ejnar kan ikke holde sig fra hende. De andre missionske kvinder siger, at Therese ikke må nægte manden noget. Kun Gud råder over liv og død. Skæbnen vil, at Agathe render fra sin plads. Agathe minder om sin mors unge jeg: Hun kan lide at gøre sig fin og hun er fræk. Hun beskrives som en fristerinde med rødmalede læber og kortskørtet. Da Agathe flytter ind, forandrer Ejnar sig. Den unge steddatter provokerer ham. Men hun gør mere end dét! Therese fatter mistanke. Lille Erna installeres strategisk. Det er ildevarslende og grumt. Hulda Lütken lægger op til drama og tragedie. 

I sine kvindeportrætter understreger Hulda Lütken begær og lyst. Hun skildrer den faldne kvinde som moderfigur. Hovedpersonen er en dyster skæbne, der især er kendetegnet af skam pga. sin synd. Det skyldes måske mest det indremissionske miljø. Hulda Lütken tilføjer imidlertid en anden facet. Thereses ungdomsveninde Sørine fik også et uægte barn, Clarenca, som Agathe nu er veninde med. Hvor Therese insisterende dyrker Gud og soner sin skyld, har veninden fravalgt ægteskab til fordel for elskere. Sørine agerer tværtimod mandhaftigt og skiller sig positivt ud i det lille landsbysamfund. Der ér forskellige veje at gå må vi forstå. 

Blot med sin fysiske tilstedeværelse manifesterer Agathe sin mors kropslige behov og forbudte begær. Undervejs i romanen får vi at vide, at Therese blev gjort gravid af forvalteren på en gård, hvor hun tjente som ung. Hendes seksualitet er stærkt påvirket af fortidens (arve-)synd. Agathe portrætteres som en ung og ødelagt kvinde uden god kontakt til sig selv. Gårsdagens svigt og kulde har forårsaget en emotionel tomhed, der er uhyre trist at læse om. 

I det hele taget er ”De uansvarlige” en smertelig og yderst dramatisk skildring af svigt på mange planer. Forfatteren portrætterer sine personer rammende og nådesløst. Det er de helt store følelser, der er i spil! Sproget kan – ikke uventet – være en smule vanskeligt, men slet ikke umuligt at læse. Der skiftes mellem personer, som indimellem både tænker, drømmer og fantaserer. Romanen kan virke lidt ujævn i fortælletempo og vil måske forekomme en anelse tung. 

Romanen er yderst handlingsmættet. Her har jeg undladt at beskrive bogens anden del, hvor dramaet forsætter med samme store styrke. Tematisk kredser Hulda Lütken b.la. om begær, skam, skyld, ansvar, seksualitet og familiebånd. Romanen berører mange eksistentielle spørgsmål. Som Hans Kirk også viser i ”Fiskerne” ses også her, hvordan det dogmatiske trossamfund har en meget mørk bagside. I sin tid var Hulda Lütken modig og kompromisløs mht. hvor langt hun gik og måden, hvorpå hun udtrykte sig. Hun nævner det forbudte, men er sig alligevel yderst bevidst om de sproglige udtryk. For os kan det dog virke antikveret, at hun benytter antydningens kunst til at udtrykke ord som samleje. 

Bogens eneste forfriskende element er veninden Sørine, der besidder noget fandenivoldskhed. Men også hun virker påvirket af sin fortid og må overleve i trods. I Erna møder vi den undvigende halvsøster, der ligeledes er mærket af arvesynd. ”De uansvarlige” er mørk og dyster læsning. I samtiden har den tematisk været vovet. Romanen skildrer mennesker i (indre) krise og konflikt. Omdrejningspunktet er kvinder, der ikke er nyder seksualiteten og mangler et sprog for følelser. De reagerer forbløffende passivt. Livsopfattelsen er generelt knyttet op på tro. Læseren fornemmer tydeligt et samfundskritisk ærinde til religion og moral. ”De Uansvarlige” er en usigelig trist tragedie, men det er også litteratur med pondus. Nok er det svært at læse om disse tunge skæbner. Men det er også opløftende at vide, at ens medsøstre i årtier har kunne gå på biblioteket og låne et modigt værk som dette. Der er læring heri! 

De uansvarlige 

Forfatter: Hulda Lütken

Forlag: Gyldendal

352 sider. Hæftet

Udgivelsesdato: Den 19. januar 2024

Anmelder: Nønne Lønne Votborg