Ahornbakken kostskole er rammen i denne roman. Aktørerne er lærere og elever på stedet. Synsvinklerne ligger hos Elin der er elev og Robert der er rektor. Elin har forskellige udfordringer, men lærerne er enige om, at hun klarer sig godt. Selv er hun ikke sikker.
Robert har helt andre problemer. Han er klar over sit ansvar som leder, men vil egentligt helst gemme sig på kontoret. Hans ægteskab er ikke, hvad det har været, så skolen er hans livsindhold, og han har nogle diskussioner med sig selv om, hvordan og hvornår han skal gribe ind, når skolens regler bliver overtrådt. Og der sker flere ting der ikke bør ske. Der bliver slagsmål under en fodboldkamp, en pige siger, at hun er blevet voldtaget, en anden har haft et forhold til en af lærerne, og Elins klassekammerat prøver at kvæle hende. Heldigvis bliver hun reddet, eller det gør hun måske ikke. En elev bliver fundet død. Det ser ud som selvmord.
Romanen har sin klare force i beskrivelsen af det ret usunde miljø på skolen – selv om de har styr på brandøvelserne.
Til gengæld er der andre ting der forvirrer. Eksempelvis har kostskoler et dårligt ry i bogen:
Den gængse mening om kostskole var, at det var et sted, man sendte uopdragne børn for at få dem til at rette ind.
Sådan var holdningen for 50 år siden i Danmark, men sådan ser det næppe ud i dag for de godt 30.000 unge der årligt tager på efterskole – eller deres forældre?
Desuden er der en række irritationsmomenter, som når der er rod i ‘hans’ og ‘sin’, og når sproget bruges forkert som i ‘sagte smil’ og ‘det spæde udtryk i hans øjne’. Det kan næsten ødelægge læsningen mere, end hvis naboen har gang i motorsaven.
De skyldiges klub
Liv-Andrea Banner
430 sider
Brændpunkt Zenit
Udgivet: April 2025
Birte Strandby
