De andre på efterskolen var kedelige, almindelige mennesker. De kunne ikke se det sjove i at tage stoffer, have magt eller slå på andre.

Seks psykopater fortæller om deres liv og universer, og om hvordan det er at leve med en dyssocial personlighed. Chef- og retspsykolog Tine Wøbbe forklarer psykopatens adfærd i forhold til omgivelserne, og læseren får også et lille indblik i, hvordan man vurderer, om et menneske er psykopat.

Psykopaten har flere kendetegn; Han/hun tager flere risici, er ligeglade med love og regler, søger spænding, har let til frustration og aggression og har svært ved at mærke glæde og sorg. Anger og skyldfølelse er ikke en del af psykopatens følelsesregister, og slet ikke empati. 

To af de seks interviewpersoner i bogen har voldsdomme bag sig, og i alle fortællinger indgår ofte manipulation af omgivelserne. Hvad der også gælder for alle seks er, at de har oplevet tidlig svigt, og at ingen har lært dem redskaber til at omgås andre. I alle tilfælde har de nærmeste omsorgspersoner svigtet deres opgave. En har gang på gang oplevet vold fra sin mor, i andre tilfælde har det handlet om en uberegnelig far, hvor hele familien har ageret i forhold til farens humør. Den ene af kvinderne, Sheila, undrer sig over, at familien aldrig blev indberettet, men mener at frygten for den frygtindgydende far måske har skræmt pædagogerne fra at indberette – for uvidende kan de ikke have været. En ting der også er nævnt flere gange, er de enkelte familiers behov for at have facaden i orden. Det har åbenbart trumfet respekten for barnet.

Indeholdt i bogen er også en personlighedstest og psykopattjeklistens tyve punkter, herunder punkterne: mangel på anger og skyldfølelse, mangel på empati, ringe adfærdskontrol, uansvarlighed, impulsivitet.

Flere af punkterne kan de fleste mennesker relatere til i en eller anden grad, en del passeres forbi i barndommen, men et af psykopatens hovedtræk er det selvcentrerede, der bidrager til at personen ikke ser egne fejl, men først og fremmest giver omgivelserne skylden. 

Som Sheila siger: han er dum, så det er ok at snyde ham.

I flere situationer rationaliserer interviewpersonerne sig frem til at finde grunde til at slå eller nedgøre medmennesker: Personen kunne have kigget forkert på mig eller sagt et eller andet, som irriterede mig.

Eller: Fuck hvor er de dumme. De har fortjent at blive snydt.

Af de seks personer i bogen er to kvinder. Der er sædvanligvis ca. en kvindelig psykopat for hver ti mandlige. Studiet af kvindelige psykopater er relativt nyt, men der er bemærkes flere forskelle i fremtræden: Kvinderne kan virke mere hjælpeløse og kontaktsøgende og i større grad flirtende og manipulerende.

Nogle af personerne er førtidspensionister, mens andre fungerer på arbejdsmarkedet. Harald er en begavet psykopat, og en af dem der har lært sig at fungere socialt, sige og gøre de rigtige ting. Han mener, at psykopati er et handicap, men betragter også diagnosen som en identifikation, der har gjort det lettere at gebærde sig. Harald er i gang med en uddannelse. En anden af de mandlige personer, Brian, har to små børn og fungerer som far. Alligevel siger han, at han måske vil begå selvmord, når børnene er over tyve og ikke længere har brug for ham. At unge på tyve år ikke skulle have brug for en far, er ifølge Tine Wøbbe et problem, Brian har taget med sig fra sin barndom, hvor man kun kunne være stærk eller svag, ikke noget midt i mellem, og de svage var der ikke brug for.

Generelt er det skræmmende læsning. Beretningerne og Tine Wøbbes kommentarer forbedrer forståelsen, og gør det også tydeligt, hvorfor det er anstrengende både at leve med psykopatien, og hvorfor det kan være vanskeligt at komme videre. I nogle tilfælde kan aggressionsdæmpende medicin være en hjælp, i andre tilfælde er medicin ikke en mulighed. Det virkeligt tragiske er, at svigtet i barndommen ser ud til at være udfaldsgivende. Kunne tidlige indberetninger have reddet noget her?

De siger jeg er psykopat

Seks personlige fortællinger om at være dyssocial

Tine Wøbbe i samarbejde med Kristina Antivakis

253 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 23.03.2023

Birte Strandby