Overvurder ikke menneskets uafhængighed. Mennesket er et afhængigt væsen.
Det begyndte med hippierne. De forkastede tidligere generationers kultur, skubbede til patriarkatet og gav autoriteterne fingeren. Frigørende blev det kaldt dengang, men siden er det gået tilbage for fixpunkterne og de faste rammer i vores samfund.
Bent Meier Sørensen beskriver, hvordan kultur, autoritet og den europæiske civilisation er blevet angrebet fra alle sider, og hvorfor techgiganterne så let har kunnet erstatte de tidligere fyrtårne: familien, kulturen, religionen. Hvordan vi er blevet til en flok vejrhaner der lader os styre af åndedrættet fra influenceren.
Det moralske kompas er gået sig en tur. Det illustrerer forfatteren i flere omgange. Hvad sker der eksempelvis, når velhaveren fra whiskybæltet erklærer, at de har au pair, fordi det er den billigste form for hushjælp? Hvor ligger vi henne på skalaen for respekt for medmennesker?
Techgiganternes indtrængen handler sjældent om kampe. Tværtimod blev de inviteret, da de med billigelse fra Kommunernes Landsforening og begejstrede akademiske techeksperter i 2010’erne kunne ‘lade deres iPads regne ned over landets daginstitutioner …’ Den voksende skærmafhængighed har ødelagt evnen til at læse langt, og den faldende læseevne øger åndsfattigdommen og bidrager til et standssamfund, som vi vel har forsøgt at undgå?
Problematikken med skærmafhængigheden er efterhånden behandlet af mange: Imran Rashid, Vincent Hendricks – og Camilla Mehlsen har i Opmærksomhedstyveriet meget præcist beskrevet, hvad der sker, når vi agerer på de sociale medier. Og hvad der sker, når læsningen fravælges af vores politikere er senest berørt i den nyudkomne Ei blot til læselyst.
Skærmafhængigheden er en vinkel på problemet, men hvad angår de forsvundne grænser, så er der er mange skyldige i processen: forældre der har afgivet autoritet, lærere, myndigheder. Ifølge forfatteren, er valget af Trump ikke tegn på en revolution, men derimod resultatet af USA’s definitive opløsning i grænseløshed – en proces der har været i gang de sidste 50 år.
Bent Meier Sørensen har utallige eksempler på, hvor og hvordan vi som samfund har droppet ansvaret og meldt os ind i bevægelsen for individualistisk selvoptagethed.
Også venstrefløjen får hug, mest for dobbeltmoral når grænser overskrides i frihedens navn men med baggrund i patriarkalsk myndighed. En af flere faldne bastioner er frigivelsen af pornografien. Her blev modstanderen Inge Krogh fra Kristeligt Folkeparti hånet af chefredaktøren fra Ekstra Bladet, en mand der angiveligt misbrugte sin steddatter. Netop det afsnit er lidt problematisk, for måske havde Inge Krogh ret i sin protest, men den mand der hånede hende var jo netop produkt af et gammeldags patriarkat, hvis forsvinden man ifølge forfatteren burde begræde.
Det er slemt nok, at de gamle rammer er gået i stykker, men grænseløsheden er yderligere gået hårdt ud over fællesskabet, som også Henrik Jensen er inde på i sin Derfra vores verden går – et essay om fædrelandskærlighed.
Forfatteren efterspørger et nyt fundament og har selv forslag til, hvordan et sådan motiveres: Bed og køb kanoner, træn patriotisme, vær ‘ydmyg i hjemmet, frygtløs i kamp’, elsk modersmålet, skriv, læs, syng, genoptræn troen.
Der er flere steder i bogen, hvor man fristes til at modsige forfatteren. Den borgerlige tro på militær oprustning som en fremtidssikret løsning er svær at kapere. Men at fællesskabet er vigtigere end nogensinde, kan man dårligt være uenig i, og man må bøje sig for, at de fleste af os også har vanskeligt ved at tackle grænseløsheden.
De grænseløse
Hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den
Bent Meier Sørensen
340 sider
Kristeligt Dagblads Forlag
Udgivet: 2025
Birte Strandby
https://pov.international/interview-med-bent-meier-soerensen-et-opgoer-med-graenseloesheden/
