’De forbandede’ er en fantastisk roman. Stephen King kalder den i sin anmeldelse i New York Times for gotisk roman. Den har som Ann Radcliffes værker alle de nødvendige ingredienser, og er samtidigt så righoldig, at man ikke vil undvære en eneste af de godt 700 sider.
Familien Slade i Princeton oplever en række tragiske og chokerende hændelser i 1905 – 1906. Hændelserne beskrives og undersøges af fortælleren W. M. van Dyck II, der er efterkommer af en nabo til familien Slade og koblet til samme familie af forbandelsen.
Alene dette at en fortæller sætter tingene i perspektiv og med mellemrum griber ind for at forklare ting, der ikke synes umiddelbare indlysende, er genialt og konstrueres, så romanen flyder smukt. Et andet genialt træk er Adelaide Burrs kodede dagbøger, som fortælleren har dechifreret med stor møje. Adelaide har en nervøs lidelse, der tvinger hende til at holde sig i ro, og hun forlader kun sjældent sit hus, men hendes dagbøger er skarpe og hun ikke blot følger intenst med i livet i Princeton, men blander sig også og forfalsker således et brev for at påvirke en magtkamp mellem to undervisere på universitetet.
Selve kernefortællingen begynder med Annabel Slade og hendes bryllup i 1905. Umiddelbart efter bryllupsceremonien forlader Annabel kirken og sin nye ægtemand for at køre væk i en hestetrukken karet – sammen med en dæmon. Herefter forsvinder de næsten sporløst. Annabels bror leder efter hende, og det bliver dyrt for ham, for Annabel og for deres fætter og kusine.
Det er den almindelige mening i Princeton, at Slade-familien er ramt af en forbandelse, men det viser sig, at det ikke kun er Slades, der er ramt. Det viser sig også, at der findes en årsag. Og så ender det på en måde, der minder læseren om, at selvom man køber præmissen i en roman om dæmoner, så er der alligevel grænser for, hvad man kan acceptere.
Til gengæld er beskrivelsen af snobberi og livet i Princeton realistisk og fascinerende, og ligeså møderne med politikere og kvinderetsforkæmpere, Upton Sinclair og Jack London, Conan Doyle og Sherlock Holmes – men ikke Watson.
Joyce Carol Oates udgav sin første roman i 1964, og hun har siden udgivet mere end 50 romaner og et utal af noveller. Skønt kvaliteten hele tiden har været høj, så har hun gennemgået en betagende udvikling og må efterhånden være gammel nok til at modtage Nobelprisen.
De forbandede
Joyce Carol Oates
Oversat af Lærke Pade
714 sider
Gads Forlag
Udgivet: 15.08.2014
Birte Strandby