Henry Smart har afskrevet verden, men bliver pludselig samlet op af Henry Ford, der er i begreb med at skabe manuskriptet til Den tavse mand. Henry Smart er den irske oprørsleder i den historiske hovedrolle – i den filmiske er det John Wayne – og Smart får titel af IRA-konsulent. Han møder også Henry Fonda og Maureen O’Hara, der ’overstrålede fernisen’.

Det bliver en kamp mellem ham og Henry Ford om hvem der har krav på fortælle sandheden – og sidenhen bliver det en kamp for en rolig tilværelse. Henry Smart får arbejde som pedel på en skole i Irland. Han lægger ud med at slå de lærere, der banker eleverne og får indført den fredelige republik Henry, hvor børnene næsten ikke får tæsk, selvom skolens rektor har forsynet hver af lærerne med en læderrem til formålet.

Dermed håber Henry at leve resten af livet i fred. Men i stedet kontaktes han af såvel politi som IRA, der begge kræver hans samarbejde, og den fred han havde håbet på, afbrydes af såvel terroraktioner som mødet med en længst forsvundet hustru og datter.

Det er et ny vinkel på IRA og på Irland. Ikke mindst belyses hvad det er for et samfund, der skaber terrorister, hvorfor det er så væsentligt, at republikanismen ikke rummer vold, og hvorfor det er vigtigt, at her havde børnene forældre og frakker, soveværelser og elektricitet – vished om aftensmad. Samtidigt er Henrys vej tilbage fra en ikke-tilværelse til et tidligere liv overbevisende gengivet.

Næsten hele romanen er skrevet i dialogsprog. Det gør den levende og nærværende – anderledes og meget krævende.
Roddy Doyle

Oversat af Jørgen Nielsen
392 sider
Art People/PeoplesGroup
Udgivet: 26.05.2010

Birte Strandby