Med udgivelsen af ”De brændte bøgers bibliotekar” udkommer den amerikanske forfatter Brianna Labuskes for første gang på dansk. Forfatteren bor i North Carolina. Hun begyndte sin karriere som politisk journalist, men har siden skrevet historiske og psykologiske romaner.

”De brændte bøgers bibliotekar” er en historisk roman, der udspiller sig før og under Anden Verdenskrig. Den foregår dels på det europæiske kontinent og dels i USA, hvor vi følger tre forskellige kvinder. I takt med fascismes mørke truer Europa, kæmper de på hver deres måde. De vægter alle litteraturens rolle højt. 

Romanens tager sin begyndelse i 1943. Den velstående amerikanske kvinde Vivian Child – kaldet Viv – har mistet sin mand i krigen mod nazisme. Efterfølgende har Viv dedikeret sit virke for at kæmpe imod den censur, der truer litteratur til udsendte soldater. Viv er optaget af at soldaterne kan finde trøst og styrke i god litteratur når de er i krig. Hun kan ikke acceptere den politiske censur bogprojektet ASE (Armed Services Edition) hos Council on Books in Wartime udsættes for. Hun ønsker at sikre adgang til en bred vifte af bogtitler for de millioner af oversøiske soldater, der ikke har meget andet at støtte sig til. 

Parallelt med Vivs kamp for bøger, præsenteres læseren også for den amerikanske forfatterdebutant Althea James. Hun ankommer til Berlin i december 1932 på et kulturudvekslingsprogram. Opholdet er sponseret af Nazistpartiet, og Goebbels navn står på invitationen. I sin håndtaske har Althea ”Alice i Eventyrland”. Snart oplever hun, at Hitler udnævnes til rigskansler. Hun ser, hvordan at de studerende fører an i de store bogafbrændinger. Althea møder en kvinde, der lover at vise hende det ægte Berlin. Det bliver skelsættende. Althea må sætte spørgsmålstegn ved sin begejstring for værterne og alt det, hun tænker. 

Sideløbende fortælles om den jødiske kvinde Hannah Brecht, der i 1936 er flygtet til Paris fra Tyskland. Hannah involverer sig i modstandskampen og særligt i arbejdet ved det tyske frihedsbibliotek for brændte bøger. Det gør hun især for at sone ting i fortiden. Det tyske frihedsbibliotek fungerer som både forlag, delvist udlånssted og mødested for andre, der som hun selv, er flygtet fra antisemitismen. Hendes elskede bror, Adam, sidder i KZ-lejr. Hannah Brecht indser gradvist, at hendes familie er ødelagt af et forræderi, som hun selv har en stor andel i. Dén kendsgerning piner hende. Hun er optaget af at kæmpe for at sikre tysk litteratur, i en tid hvor fascismen ruller ind over Europa. Gennem bøgernes stille kraft tror Hannah, at hun kan hjælpe med at modvirke nazismen. 

I de tre forskellige spor får læseren indblik i kvindernes liv og prøvelser. Krigen bliver fuldkommen livsomvæltende for dem. Fælles for dem er optagetheden af bøger og den altafgørende rolle, litteraturen spiller i menneskers liv. Det skrevne ord – og litteraturen – har magt. Men nogle mennesker vil gå langt for dén. 

Romanen er letlæselig og har et godt flow. Det er ikke specielt svært at holde styr på de tre forskellige kvinders liv, selvom bogen går frem og tilbage i tid. Gradvist kædes de sammen – helt som forventet. Ved indledningen til hvert kapitel er sted, årstal og måned angivet. 

Fortællingen kredser om det følelsesfulde. Overordnet er det en beretning om stærke kvinder, der er dybt dedikeret til litteratur og optaget af at gøre en forskel. Det er kvinder, der kæmper hver deres kampe. Forfatteren vil tydeligvis gerne løfte bogen og fylde flere tematikker ind i den. Det gør hun blandt andet ved at flette en kompliceret kærlighedsfortælling ind og tillige beskrive et svært familieforhold. Dertil kommer en sorgramt kvinde, der er oppe imod en maskulin politisk verden. 

Som læser sætter jeg pris på at få min horisont udvidet. Det gør jeg, når jeg bliver indviet i bogprojektet ASE (Armed Services Edition) hos Council on Books in Wartime. Jeg ville gerne mere i dybden med baggrunden for tilblivelsen og generelt vide mere om ASE. Forfatteren vælger imidlertid at fokusere på en politisk modstander af projektet. Vinklen bliver en kvindes kamp for det gode mod en magtfuld mands behov for at udføre censur. Bogen bygger op til at Viv skal afvikle et stort arrangement, der skal overbevise – og presse – modstanderen Taft i knæ. Det bliver ret forudsigeligt. Romanen bliver desværre også ret klichefyldt og sentimental. 

Bogens kerne – og grundhistorie – om litteratur til soldater er interessant. Men forfatteren overgør sin fortælling. Hun skruer for meget op for dramaet og de store følelser. Anden Verdenskrig betyder at de tre hovedkarakterer både må gøre sig nogle svære erkendelser og  dybe ofre. Det er synd, at den spændende fortælling om bogprojektet ASE, bliver for teatralsk i jagten på et filmisk drama. Men point for intentionen. Den sandfærdige del fortjener absolut at blive formidlet. Bogcensur eksisterer desværre forsat den dag i dag – også i Vesten. I dét perspektiv er Brianna Labuskes’ roman en uhyre vigtig påmindelse om det frie ord. 

De brændte bøgers bibliotekar

Forfatter: Brianna Labuskes

Oversættelse: Cathrine Bjørnbak

Forlag: HarperCollins

432 sider, Softcover

Udgivelsesdato: Den 19. september 2023

Anmelder: Nønne Lønne Votborg