Èn lang teenage-nedtur
Ny debutroman om livet i det københavnske værtshus- og narkomiljø er ikke stor romankunst, men man bliver godt underholdt

Boganmelder Jan Vandall giver bogen ‘Date med en engel’ tre ud af seks stjerner.

Nedtur. ‘Date med en engel’ er en lang teenager-nedtur i det rå københavnske værtshus- og narkomiljø. Fortælleren er en rodløs, fordrukken og stoffikseret teenager­dreng. Uden forældre og med en plejemor, der er død, er han i kommunens vare­tægt og bor på en ungdomspension. Smidt ud af den 10. klasse, hvor han ikke har mødt ret ofte, møder han en pige, Miriam, og de bliver forelskede. Men øl sprut og stoffer er for store sten på vejen mod det store sammenbrud.

‘Date med en engel’ er en dugfrisk forfatterdebut i ungdoms­genren. Vores hovedperson er film-freak, og han skriver kon­stant på et filmmanu­skript, der er hans store projekt. Romanen er derfor ikke inddelt i kapitler med i scener – indimellem stoppes filmen, og vi får opklarende afsnit, der ser tilbage på fil­men. Desuden er der en hel del citater fra sangtekster, der passes ind i handlingen. Til trods for handlin­gens miljø er sproget temmelig pænt, men det er alligevel meget nudansk og underholdende. Det er ikke verdens største romankunst, men man bliver godt underholdt.

Ronnie Andersen

‘Date med en engel’

Forlag: Høst &  Søn

Jan Vandall