For at værne om ytringsfriheden

råber jeg ’Røvhul!’ efter min nabo.

(Peter Poulsen)

Indholdsmæssigt er opstrammerne meget forskellige og omfatter både almindelig accept af, at sproget forandrer sig men røber også en vis resignation over en udvikling, der ikke altid er lige positiv. Som i forgængeren Dansk i nullerne er Lund efter buzzwords: benchmarking, win-win, performance, men anerkender at de samme udtryk kan give rygstøtte til unge chefer, og gøre det lettere for ledere at indføre nye tiltag

Der er flere kritiske indslag eksempelvis af udtryk der fornægter tingenes tilstand, såsom ’Her i kommunen anerkender vi ikke ordblindhed’. Nye ord ændrer måden hvorpå vi omtaler begreberne: Plejekrævende ældre er blevet til borgere, et begreb der sædvanligvis omfatter alle indbyggere i et land. Åndssvage er blevet til psykisk udviklingshæmmede. Det kan være en positiv forandring, hvis de nye udtryk angiver respekt, idet italesætningen påvirker holdningen og dermed betyder mere respektfuld behandling.

Jørn Lund har som mange i tiden også kommentarer til den stadigt hyppigere anvendelse af smartphones og iPads. Det tilbagevendende spørgsmål er: Hvad sker der med kommunikationen mellem mennesker? Mange skoler har indført iPads til eleverne. Er det godt eller skidt?

Som i Dansk i nullerne er et afsnit tilegnet den særlige omgang med sproget, som man møder i vinanmeldelser: Mavepumper og romantiske skovture eller ekstreme mineralske udtryk med svulstighed og intensitet – her er der gunmetal, skrotbunke, ferskensten…

Lund kommer vidt omkring fra generalisering i gamle skolebøger til gæt på, hvilke udtryk der er på vej ud. Der er også opgaver til læseren, opfordring til reduktion af mumleri i dansk film og kommentarer til sprogets påvirkning af den virkelighed, som sproget skaber.

Jørn Lund

208 sider

Gads Forlag

Udgivet: Februar 2014