En dokumentarisk beretning om en uhyggelig hændelse i landets historie. Uhyggelig fordi drab på spædbørn kan begås så let – ikke fordi hovedpersonen er en psykopatisk morder. Spædbørnene er en indtægtskilde. Unge nybagte mødre der ikke har mulighed for selv at sørge for deres børn, bortadopterer dem mod betaling eller sætter dem i pleje – også mod betaling. Dagmar tager imod barnet og betalingen, men kan efterfølgende ikke overskue situationen og dræber barnet. Det gør hun mindst otte gange. I samme periode føder hun selv fire børn. Den ældste dør, efter alt at dømme af en sygdom. Den næste, datteren Erena, beholder Dagmar hos sig, indtil myndighederne på et tidspunkt fjerner hende og en lille dreng, som Dagmar har adopteret – men ikke dræbt. Det tredje barn sætter Dagmar og kæresten Svendsen ud, så andre mennesker kan finde det og tage sig af det.
Dagmar flytter rundt mellem landsdelene, og først da en ung kvinde ønsker at se sit barn igen, bliver politiet opmærksom på Dagmar og hendes virksomhed. Dagmar tilstår, men hun har altid haft et afslappet forhold til sandheden, og tilståelserne ændrer hun fra dag til dag. Efterhånden finder politiet mange indicier på barnemordene, og Dagmar ender med at blive dømt til døden. Dommen ændres kort efter til livsvarigt fængsel.
Bogen er veldokumenteret og beskriver detaljeret Dagmars liv og handlinger. Den forsøger ikke hverken at forsvare eller anklage hende, men en samtidig avisartikel langer ud efter det samfund, hvor unge kvinder presses til at opgive deres børn, fordi de som enlige med børn hverken kan få arbejde eller hjælp fra staten.
Frank Bøgh
266 sider
People’s Press
Udgivet: 2013
