Så kan han se, om han kan klare sig, når han ikke bliver vartet op i hoved og røv.
Den dysfunktionelle familie er centrum i denne roman. Tue er 17 år gammel, går i 2. g. Han har to mindre søskende, en far og en mor. Men det er ikke nok til at få familien til at fungere. Der er jævnlige svigt fra både far og mor. Tues far er uvenlig i sit sprogbrug. Det betyder ikke altid, at han ikke stiller sig til rådighed, når Tue skal hentes eller bringes, men næsten alt hvad han siger er nedgørende, og er Tues far et nedslående bekendtskab, så er Tues farmor direkte ondskabsfuld og holder sig ikke tilbage fra at bagtale Tues mor, når hun får chancen.
Tues mor kører sit eget løb, men da hun får en stor erstatning fra Patientklagenævnet, er hun også den der holder fest for familien og senere tager dem med på ferie til Tyrkiet.
Tue hader sin far og forsvarer bravt sin mor – hun kunne have været smuk, som han siger flere gange – men da moren får en elsker på Fyn, er det også Tue der forsøger at ødelægge forholdet for at beskytte faren. Tues lillebror Morten tager på efterskole og med ham ryger lidt af familiens normalitet.
En dag vil vi grine af det handler om Tues udvikling, om hvorfor den næsten ikke kan være normal. Det omfatter småforelskelser og et forsøg på at nærme sig egen seksualitet. Tues overgang fra at være familiens venlige forkæmper til problematisk teenager er fint fortalt.
Thomas Korsgaard
En dag vil vi grine af det
313 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2018
Birte Strandby