En dag da Carlo kommer hjem fra børnehaven, føles det som om han bliver bidt i storetåen, men der er ingenting i hans støvle.

En nat vågner Carlo ved, at noget pusler i hans værelse, i hans støvler. Det viser sig, at der bor mus i sålen, temmelig mange endda, og de kan tale, for det kan alle mus.

Musenes overhoved, Alibaster, fortæller om sin familie der kommer fra Persien. Hans oldefar flygtede, fordi høsten slog fejl. Først sejlede han med et skib, hvor der var både mus og rotter. Skibet lagde til i Esbjerg og sammen med en sød musepige, Irma fra Herning, grundlagde han sin store musefamilie. Livet i Danmark er godt, men musene bliver mobbet af danske mus, fordi de er anderledes.

Der er masser af drama i bogen. For eksempel smider Carlos mor hans støvler ud, og det bliver en kamp at få dem tilbage fra skraldevognen. Desuden er der konflikt med en ny musefamilie i Carlos have, men også her findes der venskabelige løsninger, og så er der nogle slemme katte ind i mellem, selv om det er en formildende omstændighed, at en af dem ikke kan tåle at spise mus.

Fortællingen er beregnet for femårige og ældre, og skønt billederne er meget dominerende, er bogen teksttung, og handlingen ikke ukompliceret. Måske skal man også være fyldt fem år, før man virkeligt værdsætter værdier som venskaber og sammenhold i den foreliggende form.

Illustrationerne er lavet på computer. De er farverige og voldsomme, nærmest en smule aggressive, især kattene virker krigeriske, men også Carlos, hans bror og skraldevognens chauffør er til tider ret ucharmerende. Tegningerne supplerer teksten fint, men samlet giver den forskelligartede fortælling et lidt forvirrende indtryk.

Da Carlo fik mus i støvlerne

Annette Hagerup & Jens Stentoft

32 sider

Forlaget Børn & Bobler

Udgivet: 2023

Birte Strandby