Fra Calamity Jane til Kevin Costner

En tour-de-force gennem cowboyfilmlandskabet begyndende med James Fennimore Cooper (ham med Den sidste mohikaner), Buffalo Bill og Frederick Jackson Turners bud på den amerikanske frontier med den hvide, maskuline nybygger som kæmper for at få fod på egen jord. Kvinder og minoriteter spiller ikke den store rolle, og basalt var inspirationen – cowboyen fra 1880’erne – let asocial og ret voldelig. Det voldelige bevarer han også i helterollen, samtidigt med at han hos Cooper tillægges en vis ædelmodighed omend et lidt blandet forhold til samfundets regler.

Det aktive, det udadfarende blev yderligere bekræftet af præsident Theodore Roosevelt der i 1899 udtalte: ‘Den nation, der har oplært sig selv til en kræftknude af ukrigerisk og isoleret veltilpashed, er forudbestemt til, i sidste ende, at bukke under for andre nationer, som ikke har mistet de mandlige og dristige dyder.’

Det er sådan en stilfærdig men meget handlekraftig helt, vi møder i filmen High Noon med Gary Cooper og Grace Kelly fra 1952. Han er alene i sin kamp, men han påtager sig sit moralske ansvar og nakker banditten Miller. 

Ellers er det oftest John Wayne vi ser som prototypen på den ensomme, amerikanske helt, og han følges af de mange legendariske westerns: Shane, Hondo, Manden der skød Liberty Valance. Efter de ensomme helte kommer kollektiverne: Syv mænd sejrer, Butch Cassidy and the Sundance Kid, og i 1960 begynder tiden for spaghetti-westerns. Der tales ikke meget i filmene. Det at tale – især om følelser – er feminint, så det er selvsagt ikke aktuelt.

Der er flere oprør mod stereotyperne i cowboyfilmen. Både Little Big Man og Soldier Blue har klare budskaber om, hvem der er historiens virkelige skurke. Soldier Blue blev i sin tid også opfattet som en protest mod Vietnam-krigen.

Det er spændende at følge filmhistoriens opgør med hvid maskulinitet og minoriteternes indtog i filmen. Her er Mel Brooks ‘Sheriffen skyder på det hele’ et vidunderligt udråbstegn. Og sidst i bogen kommer der et kapitel om de ret enkeltstående kvinder i cowboyland: Annie Oakley og Calamity Jane, og om de mere nutidige hvide mænd med ansvar: Clint Eastwood og Bruce Willis. Alt i alt god underholdning for filmnørden med behov for historisk kontekst.

Men der er en anke:

‘… den genre, som westernen reagerede imod, nemlig den populære amerikanske domestic-roman; sentimental-religiøse historier, skrevet af kvindelige bestseller-forfattere som Harriet Beecher Stowe (Onkel Toms hytte, 1853) og Louisa May Alcott (Pigebørn, 1868). Disse romaner, med deres plot om en ung kvindes indre kamp med at leve op til sine kristne dyder, gik lige i hjertet på det idealistiske middelklasse-Amerika.’

En kommentar der med uhyggelig tydelighed afslører, at forfatterne ikke har læst de to omtalte bøger. Alene at placere dem i samme genre er et fejlgreb af dimensioner.

Cowboynationen

Westernfilmen og det moderne Amerika

Thomas Ærvold Bjerre og Thomas Huus Larsen

230 sider

Syddansk Universitetsforlag

Udgivet: 2009

Birte Strandby