Illustrationerne er sort/hvide og fascinerende, der er fart og handling i fortællingen, og skønt de fleste bipersoner er lidt fantastiske – bedstemødrene, den døde såvel som den levende, er telepatiske tvillinger, Elvis’ far er udbryderkonge og rejser i en kasse leveret af postvæsenet – så er Elvis og hans ven, Lille-Finn, helt almindelige drenge, som dem man går i skole med. Lixtallet er forholdsvis højt, men humoren bastant og iøjnefaldende, som eksempelvis utilregnelige spøgelses-Melitta, der agerer stueantenne, eller bedstemoren der går på hænder.
Elvis og hans familie kommer fra cirkus. Hans mor, Mercedes, var direktør og den skæggede dame, hans bedstemor kanonkonge og hans onkel Sonny, klovn og dyretæmmer. Men nu har de arvet et hus efter bedstemor Lolas søster Melitta, der er blevet til et spøgelse, og derfor bor de der, så Elvis kan komme rigtigt i skole.
Elvis savner sit gamle cirkus, ikke mindst elefanten Tammi, men han savner endnu mere en far.
Mercedes savner et arbejde, men de fleste jobs egner hun sig ikke rigtigt til, så hun stiller op som borgmester i den lille by. Det bliver meget anstrengende, især for Elvis for han er nødt til at læse relevante nyheder og kommunalt materiale op for sin mor, der ikke er så god til at læse endnu.. Den anden borgmesterkandidat hedder Hanstholm, og han går ind for alt, hvad der kan skabe penge, hvorimod Mercedes går ind for bedre forhold på sygehuse og i børnehaver. Det bliver en valgkamp med rænkespil og banditmetoder, men naturligvis slutter det godt for dem, der fortjener, at det slutter godt.
Cirkus Saragossa – bye, bye Elvis
Forfatter: Camilla Hübbe
Illustrationer af Maria Bramsen
184 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 16-04-2009
Birte Strandby
