Jonas forlader sin smukke kone og sine vellykkede børn. Måske for at få plads til sig selv og til at skrive. Det kan også være, at Jonas opfatter den perfekte familie og det perfekte liv som en slags hæmsko for udvikling eller frigørelse.
På vej væk møder han Andreas, vennen fra ungdommen, og sammen prøver de at genoptage nogle af ungdommens vidunderlige fællesbranderter. Det bliver ikke helt så vidunderligt, selvom de griner en del, for der er også nogle uafklarede stridigheder og en del jalousi. Hovedpersonen står flere gange i dilemmaet mellem værtshuset, billetten til Berlin, hotelværelset eller at vende hjem til familien, inden de modtager dagens post.
Jonas’ overvejelser og dilemmatanker er præget af forvirring og vankelmod. Branderten er lige så velbeskreven som i Tom Kristensens Hærværk og omtrent så uappetitlig. Bogen slutter som en mellemting mellem Den forsvundne Fuldmægtig af Scherfig og Stangerups Manden der ville være Skyldig med en slags forsikring om, at tryghed, sikkerhed, forudsigelighed er nødvendigt eller i hvert fald det nemmeste for den, der i virkeligheden ikke vil videre, den der har givet op.
Romanen er inddelt i kapitler: Nu, Før, Efter, og foran hvert sidetal står et bogstav fra det fonetiske alfabet: Oscar, Quebec, Charlie etc. For eksempel står der Zulu foran sidetallet i det første kapitel med titlen Efter. Det kan være en indikator af hovedpersonens vanskelighed med at vælge, hvor han vil være i sin ”søgen efter en tilfældig position mellem a og z”. Men ellers virker anvendelsen af det fonetiske alfabet – et let bedaget kommunikationsredskab – mærkelig i dette i øvrigt gennemkomponerede værk.
Forfatter: Jesper Bernt
208 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Birte Strandby
