Og kan man overhovedet bruge en blender til andet end at knuse isterninger i? Man fylder den med isterninger, vikler et viskestykke omkring den og slår den gentagne gange ned i bordkanten.
Lige netop den replik kommer ikke fra de to forfattere, men fra en tredje aktør der kortvarigt optræder i romanen. Til gengæld er den symptomatisk for hele tonen i bogen, og det er underholdende. Selve bogen – en maildialogbog – er to voksne kvinders skriftlige korrespondance om livet med børn, fødsler, job, at være kvinde, hvordan man bedst indretter sin frigjorthed og naturligvis forholdet mellem kønnene. Man kunne også kalde det en dobbelt Bridget Jones med dansk realistisk skrue. Det er således langt fra den den første bog af slagsen, og og det er spørgsmålet, om der serveres noget nyt, men en udbredt humor og en pikant, lattervækkende omgang med sproget må også være rigelig eksistensberettigelse.
Maise er mor til tre piger, den yngste med et interessant og veludviklet ordforråd (Du er en dejlig kraftig dame, mor), Camilla venter en søn. Begge de damer er umiddelbart i relativt lykkelige parforhold, selvom det ene forholds pludselige skrøbelighed og tilsyneladende afslutning også bliver et hovedemne i korrespondancen. Store emner er ligeledes Den forestående Fødsel og den efterfølgende opsamling af tilværelse og udseende efter fødsel:
‘My boobs are gone, my stomach’s gone. Say something nice about my legs’. He said: ‘Blue goes with anything.’
Den intime men samtidigt let overfladiske udveksling af søstersolidaritet og barselssnak varer et enkelt afgørende år, hvorpå emnet trods befriende humor er rigeligt udtømt også for læseren.
Forfattere: Maise Njor og Camilla Stockmann
232 sider
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 3-04-2009
Birte Strandby
