Vampyrromanen Carmilla er fra 1872 og dermed tidligere end Dracula (1897). Romanen har alle de karakteristika, man finder i det gotiske gys: et gammelt slot, gådefulde karakterer, uhyggelige og uforklarlige hændelser, og romantik omend en let undertrykt og ikke åbentlyst bevidst af slagsen.
Vores jeg-fortæller Laura er en ung pige. Hun bor på et slot i Østrig sammen med sin far og nogle få tjenestefolk og guvernanter. Hun længes efter jævnaldrende selskab, og Carmilla dukker op som sendt fra himlen. Hun skal bo hos dem i tre måneder, til hendes mor henter hende.
De to piger opdager, at de har mødtes i en drøm – en uhyggelig drøm for Lauras vedkommende. Laura er dybt betaget af den smukke, imødekommende Carmilla. Hun undrer sig lidt over, at Carmilla er ret passiv om dagen, men gerne vågen om natten og i stand til at forlade sit værelse uden at låse døren op. Laura føler sig både tiltrukket og frastødt af Carmilla. Carmilla selv svinger mellem venlig ligegyldighed og en sommetider meget intens interesse for Laura.
Mens de to unge dyrker venskabet, som måske tenderer kærlighed, forekommer der sære sygdomstilfælde blandt unge kvinder på egnen, alle ender de med dødsfald. Laura udvikler selv sære symptomer, men takket være en ny gæsts viden om Carmilla, tager handlingen en anderledes, men ikke helt uventet drejning, og den rædsel der hele tiden har været til stede perifert slår til med fuld styrke.
En ægte vampyrfortælling med alt, hvad denne genre har at byde på af uhygge i forskellige afspejlinger. Det eneste beroligende i den nervepirrende fortælling er visheden om, at Laura har nedskrevet den adskillige år senere.
Carmilla
Sheridan Le Fanu
Oversat af Teddy Vork
132 sider
TwoFeet Entertainment
Udgivet: 23.01.2025
Birte Strandby