Carlo Garn kom på banen allerede i 2008, og dem der læste om ham og hans gode ven, den lille mumie, husker ham sikkert. Af flere årsager: Den lille mumie der egentligt er kannibal forsøgte at spise Carlo Garns ene ben ud fra den betragtning, at han jo ikke brugte sine ben så meget, og Carlo Garns anden ven, Dennis Tennis, havde endnu engang held til at sprænge en af sine opfindelser i luften. Der er ingen morale, løftede pegefingre eller begrænsende hjemmemiljøer, og Carlo Garn selv sidder i sin lænestol med en gin og tonic, mens han zapper rundt på sit tv. Vi er nok ikke lige i afdelingen for opdragende børnebøger, men der findes andre kvaliteter.
Carlo Garn i det ydre rum begynder med en mindre katastrofe: Carlos fjernsyn går i stykker og hans fjernbetjening forsvinder. De mystiske omstændigheder skal ikke røbes her, men de er virkeligt mystiske, og man bliver mindet om, at Carlo Garn har en fortid som tryllekunstner.
Carlo får et nyt fjernsyn, men det har nogle særlige egenskaber, og pludseligt er det lille selskab ikke længere i stuen men på en anden planet – sammen med et rummonster, senere rummonstre. Hvis man skulle være i tvivl om, hvordan rummonstre ser ud, er der på side 34 – 35 et ret stort udvalg af den mest skræmmende slags.
Vores helte er truede, og Carlo bliver udfordret til gladiatorkamp mod det mest skræmmende af monstrene – en kamp på skældsord, og her er Carlo ingen novice, men præmien viser sig at være endnu mere skræmmende end monstrene, og det bliver ikke rejsens eneste gyser.
Illustrationerne er syrede sort/hvid tegninger og fortæller alt om Carlo, mumien og deres forbløffende rejse.
Samtidigt med Carlo Garn i det ydre rum er den første bog i serien Carlo Garn og spøgelset fra 2008 blevet genoptrykt, så Carlo og hans absolut politisk ukorrekte opførsel kan nå ud til dem der kan nyde det.
Carlo Garn i det ydre rum
Jacob Rask Nielsen
75 sider
Vild Maskine
Udgivet: 2020
Birte Strandby
