Den 1. december 2012 fejrede man med pæn tilslutning 100-året for telegrafistuddannelsens oprettelse på Svendborg Navigationsskole (Simac), uagtet at samme udmærkede uddannelse i mellemtiden var blevet nedlagt, ligesom de mange radiostationer som telegrafisterne havde betjent sig af. Fejringen blev indledt med en velkomst på morse, og tidligere lærer på skolen Walter Schmidt overrakte Simacs repræsentant et diagram over en superheterodynmodtager. Det var ganske bevægende, men hvad handlede det om?

Det forstår man meget bedre, når man har læst Buen og gnisten, der med stor grundighed og mange detaljer fortæller historien om telegrafien, om Ørsted der opdagede elektromagnetismen i 1920, om italieneren Marconi der med gnistsenderen – deraf det maritime kælenavn for telegrafisten ‘gnist’/’Sparky’ – blev den første til i 1897 at sende trådløs telegrafi mellem de nybyggede stationer med 37 meter høje antennemaster i Bournemouth og på Isle of Wight. Allerede i 1898 installerer den italienske flåde gnistsendere på nogle af sine skibe, og Marconiselskabet begynder at uddanne telegrafister.

Gnistsenderne har ulemper, de udsender radiobølger på flere frekvenser samtidigt, og de forstyrrer dermed hinanden, men der arbejdes på sagen. Senere udvikles Maggie, en modtager der kan kende forskel på prikker og streger – og så kan den modtage 40 ord i minuttet, hvilket overstiger de fleste telegrafisters hastigheder. I 1902 sendes det første transatlantiske lykønskningstelegram, og her overvindes også de skeptiker der ikke tror på, at radiobølgerne kan følge jordens krumning.

Valdemar Poulsen opfinder i 1903 buesenderen der kan tunes til kun at sende på een frekvens, så flere hundrede radiosendere kan sende samtidigt, og i 1906 modtager stationen i Cullercoats signaler fra Esbjergs 400 watt-sender, 630 km væk og fra Lyngbys 1kw buesender, 900 km væk.

Hverken Marconi eller Poulsen var alene på bjerget, og Lise Bock har med omhu inddraget alle de mange eksperimenterende opfindere, der var involveret.

Desuden er der udførlige beskrivelser af brugen af telegrafi – også i praksis, herunder hvordan de 900 ombordværende på den oceangående Republic reddes efter kollision med SS Florida, netop på grund af tilstedeværelsen af radiotelegrafi og radiotelegrafist på skibet. Kollisionen udløser krav om radiotelegrafi på skibe med mere end 50 passagerer. Senere blev det præciseret til skibe med mere end 50 passagerer, skibstonnage over 1599 brt og udenfor indenrigs fart.

Trods telegrafien gik det ikke så godt for Lusitania der blev sænket af en tysk ubåd, og med Titanic gik det som bekendt endnu værre. Her forelægger radiokorrespondancen, der dokumenterer telegrafisternes heltemodige indsats, men ikke er smigrende for skibets ledelse.

Buen og gnisten slutter omkring 1920, det omfatter første verdenskrig og den tekniske udvikling der fulgte med krigen.

Bogen er forsynet med tidstavler, lister over opfindere og opfindelser og dækker sit emne smukt og inspirerende.

Buen og gnisten

Pionererne fra radioens barndom

Lise Bock

450 sider

Gyldendal

Udgivet: April 2017

Birte Strandby