Tre unge mødes på et hold i semiotik på Brown’s University. Madeleine læser engelsk med forkærlighed for Austen og James, Mitchell interesserer sig for teologi og meget for Madeleine, der til gengæld elsker Leonard, der er tiltrækkende, selvdestruktiv, maniodepressiv og begavet.
Madeleines synsvinkel følges i hovedparten af romanen, men hun er ikke den mest fascinerende af de tre karakterer. Tværtimod gennemgår Mitchell en langt mere interessant udvikling i sin svingen mellem forelskelsen i Madeleine og sin søgen efter et religiøst ståsted. Leonard på sin side er et særligt tilfælde i sin behandling af omgivelserne, især af Madeleine, som han mere eller mindre bevidst styrer.
Romanen begynder på dagen, hvor de unge skal modtage deres eksamensbeviser. For Madeleine er det en dårlig dag. Hun har tømmermænd, hun og Leonard har slået op, og hendes forældre kommer for at overvære ceremonien. Madeleine pjækker for at besøge Leonard, der er kommet på hospitalet med en depression, og herefter begynder den truende frihed for de tre. Mitchell tager over Paris, Venedig og Grækenland til Indien for at arbejde for Mother Teresa, Madeleine og Leonard gennemlever sammen Leonards op- og nedture og ender med at gifte sig trods advarsler fra alle sider. Men da Mitchell vender hjem, mødes de tre igen, og måske er det mødet, der får de to mænd til at komme videre med livet.
Det er en udviklingsroman, Leonard og Mitchell udvikler sig, mens Madeleine lander der, hvor hun stod ved romanens begyndelse: Ved studiet af engelske forfatterinder fra 1800-tallet.
Der er indeholdt en del semiotik, og vi hører om Barthes, Eco, Foucault og om dekonstruktivismens ødelæggende obduktion af følelserne. Det er desuden et godt billede af den usikkerhed og den famlen sig frem i livet, der præger meget unge mennesker, der ikke er helt frie af forventningerne fra forældre og lærere.
Jeffrey Eugenides
Oversat af Mich Vraa
448 sider
Gyldendal
Udgivet: 17.08.2012
Birte Strandby
