Det er svært at være elleve år, men for Måns er det måske lige en tand vanskeligere end for andre. Han er født som pige, men har erkendt, at han er en dreng. Da han fortæller det til sin mor, siger hun, at det vidste hun nok egentligt godt, men hans far bryder sammen og græder hyppigt, indtil mor forbyder ham at græde foran Måns. I klassen går det ok, og de fleste af klassekammeraterne kan godt finde ud af at kalde ham Måns, men så er der de mange små udfordringer. Hvilket toilet går man ind på, hvis der ikke lige er et handicaptoilet? Det er problematisk at være en ‘hen’, som de siger i svenske børnehaver.
Så sker der noget fantastisk. Måns er taget med sin mor til Malmø, hvor hun skal arbejde i nogle uger. Der møder han Mikkel, der ubetinget og fra første dag kalder ham Måns og ‘bro’. De er begge skatere, og Mikkel har denne bror der øver sig i at lave tatoveringer. Måns og Mikkel hænger ud og de forstår hinanden – så længe Måns holder lav profil med sin kønsidentitet.
Måns er jeg-fortæller og fortæller meget overbevisende om sine problemer, og om alt hvad han ellers oplever. Han udleverer også sine forældre med et barns klare blik, og fortæller om faren der vil træne til at cykle til Paris for klimaet, og moren der laver stemmer til tegnefilm, og om hvorfor han har forbudt dem at hente ham i fritidsordningen. Men ellers handler det mest om venskaber og overlevelse.
Bro er konge! er en meget fornuftig roman, og Måns er et uhyre fornuftigt barn – undtagen lige når han boardslider på skateboard og lander i den lokale andedam.
Bro er konge!
Jenny Jägerfeld
Oversat af Marielle Nielsen Hansen
120 sider
Rosinante & Co
Udgivet: 10.11.2017
Birte Strandby
