Den første sæson af tv-serien Borgen i bogform er i sig selv en god idé. Det virker indlysende tiltrækkende at læse om de komplekse personer, som mange gode skuespillere har fremstillet så fascinerende. Hvem vil ikke gerne vide mere om dem og det politiske spil, der tilsyneladende bugner af intriger og rødvinsaftaler? Uanset om det har noget med virkeligheden at gøre eller ej.
Desværre bliver man ikke klogere af at læse bogen. Den er – måske næsten ord til andet – magen til serien og graver heller ikke dybere. Tværtimod er der flere dimensioner på seriens karakterer end der er i romanen, der ikke udvikler noget som helst, men alligevel rummer en del underholdning. For det er spændende at læse om, hvordan borgerfjern politik begås som studehandel, hvordan man rafler om, hvorvidt erhvervslivet eller miljøet skal tilgodeses og på hvis bekostning. Det er også lidt uhyggeligt, at intet gøres uden at det vurderes, hvordan det vil virke på pressen og i offentligheden. Her, hvor vi gerne ville have fremsynede politikere, har vi håbefulde unge kvinder og kyniske gamle mænd, der alle er enige om at læne sig op ad nærmeste spindoktor.
Emnet i sig selv er godt: Den visionære Birgitte og hendes kamp for at få nogle af sine visioner igennem trods modstand på ude- og hjemmebane. Og journalisten Kathrine der kæmper lige så indædt for sine journalistiske idealer. Spindoktor Kasper har også en vis fascination, hvorimod hans dårlige barndom alene tjener til at forklare hans relativistiske forhold til idealer – og måske gøre ham til en fin kontrast til seriens kvindelige hovedpersoner.
Borgen
Jesper Malmose
390 sider
Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2013
Birte Strandby