Læseren og beskueren inviteres med til en helt anden verden og tid i Gunhild Ravn Borggreens imponerende værk om japansk træsnit. ”Begærets billeder. Visuel kultur i japanske træsnit” er en fornem udgivelse fra Strandberg Publishing. 

Gunhild Ravn Borggreen er lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Her forsker hun i japansk kunst og visuel kultur. Hendes bog ”Begærets billeder. Visuel kultur i japanske træsnit” udkom i forbindelse med, at hun og kunsthistoriker Asato Ikeda kuraterede udstillingen ”I krig og kærlighed” på Designmuseum Danmark. På udstillingen ses 64 eksempler på japanske træsnit, der på forskellig vis skildrer krigsbilleder og idealiserede billeder af kvinder. 

”Begærets billeder. Visuel kultur i japanske træsnit” består af otte kapitler. I det indledende lange kapitel definerer og forklarer forfatteren, hvad japanske træsnit er. Hun ridser op, at det drejer sig om en billedform og visuel billedkultur, der opstod i Japans Edo-periode (1603-1868). Der er tale om en masseproduceret og ret billig form for visuel kommunikation, der både blev benyttet til underholdning og information. I dag er træsnittene blevet et samlerobjekt for private og museer. Det er kulturarv. 

Forfatteren forklarer ret metodisk og fint, at hun gør brug af den visuelle kulturforsknings teoretiske fundament og opridser linjerne i denne. Den erotiske kunst er omdrejningspunkt for en stor del af japansk træsnit. Gunhild Ravn Borggreen synes at være særligt interesseret i, hvilken rolle den erotisk kunst havde i det japanske samfund. Hun stiller b.la. også skarpt på myndighedernes censur. Men bogen dykker også ned i træsnit, der viser landskaber og træsnit der anvendes til gengive krig (især søslag). 

Bogen består af følgende kapitler: 

  • Indledning: Billeder og begær 
  • Hvad er et træsnit? 
  • Magtbegær og sociale strukturer 
  • Edo-periodens kvindeportrætter
  • Shunga og erotisk begær
  • Idoldyrkelse i kabuki-teatret
  • Udlængsel, rejser og landskaber
  • Japan i verden

Til slut findes et appendiks indeholdende forfatterens tak, noter til teksten, fyldig ordliste, stor værkliste, bibliografi og navneregister. Forfatteren har fødderne solidt placeret i forskningens verden. Det er betryggende, at forlaget reserverer god plads til alle aspekter af en fyldestgørende faglig fremstilling. 

Med japansk træsnit menes et grafisk tryk på papir. I bogens andet kapitel forklarer forfatteren, hvad et træsnit er. Læseren tages med gennem arbejdsprocessen i forbindelse med masseproduktion af træsnit, der indbefatter samarbejde mellem forlæggere, kunstnere, træskærere og trykkere. Der findes et træsnit fra serien ”Nutidens analogi: De fire socialklasser” (1857), der specifikt illustrerer, hvordan håndværkere arbejdede på at frembringe træsnit. 

Undervejs i sin fremstilling beretter forfatteren om det japanske samfund, love, skikke og hun dykker b.la. ned i censuren. I en periode blev oprettet et censursystem, så alle træsnit skulle godkendes før de kunne trykkes. ”Begærets billeder. Visuel kultur i japanske træsnit” er mindst lige så meget en vigtig historisk og kulturel fremstilling om Japan. Med afsæt i datidens udtryksform og motivvalg, bliver læseren beriget med en mangfoldig viden om landets særkende. 

Shogunatet betød, at Japan var styret af feudalherrer. Det isolerede ørige forsøgte at holde fremmede væk. I 1540’erne kom de første europæere sejlende til Japan. Forfatteren beskriver, hvordan de katolske missionærer mødte modstand. Men hollandske skibe fik lov at komme, da de var protestanter og dermed ikke var forbundet med faren for mission. På dén måde kom Holland til at drive handel med Japan. Det indbefattede tekniske nyskabelser, hollandsk litteratur og ikke mindst tydelige præg på den visuelle måde at udtrykke sig på. I 1868 opgav shogunen sin titel og sit virke. Byen Edo – som Edo-perioden er opkaldt efter – blev omdøbt til Tokyo. Japan blev herefter et kejserdømme. 

Gunhild Ravn Borggreens værk er ikke bare en dybt fascinerende beretning om japansk kunst og historie, det er også en uhyre smuk og storslået udgivelse. Bogen har et stort format på 32 x 24 centimeter. Den er rig smukke gengivelser af træsnit, hvoraf flere består af fold-ud-sider. 

Læseren må berede sig på en overvægt af erotiske motiver. Det inkluderer kvinder på bordeller, kabuki-teatre og geishaer. Træsnittene er ofte meget eksplicitte i dén måde de udtrykker begær. Det er imponerende at se, hvor detaljerige motiverne er. Med Gunhild Ravn Borggreen som kyndig vejviser føres læseren gennem en vifte af mere end 100 træsnit. Hvert enkelt træsnit bliver beskrevet minutiøst. Det pointeres, at træsnittene viser en idealiseret virkelighed. Beskueren hjælpes til at forstå motivet i en større historisk, politisk, kulturel og kommerciel kontekst. Størstedelen af de viste træsnit tilhører Designmuseet. 

I disse år vokser interessen for Japan herhjemme. Forhåbentligt vil mange ønske at læse om japansk træsnit. ”Begærets billeder. Visuel kultur i japanske træsnit” er en fagbog af høj kvalitet både hvad angår det indre og ydre udtryk. Det er gedigent bogarbejde fra forlaget! 

Bogen stiller krav til sin læser. De japanske termer anvendes – og forklares – undervejs. Men forfatteren gør sig umage for at hjælpe med et grundigt udstyr i appendiks og en sans for at forklare konteksten. At opleve træsnit handler om mange ting! Det er både en invitation til en anden tid og kultur, men det er også indblik i en unik kunstart og teknik. 

”Begærets billeder. Visuel kultur i japanske træsnit” skildrer en central periode af japansk historie, som den kommer til udtryk i træsnit. Det er en farverig og ikke mindst fascinerende fortælling om en verden langt væk. Gunhild Ravn Borggreen bringer det til live. Vigtigst af alt pirrer hun læserens nysgerrighed for en kultur ulig vor egen. Det er velgjort! 

Begærets billeder

Visuel kultur i japansk træsnit

Forfatter: Gunhild Ravn Borggreen

Forlag: Strandberg Publishing

285 sider. Indbundet, illustreret i farver, stort format

Udgivelsesdato: Den 6. juni 2024

Anmelder: Nønne Lønne Votborg