Børnebog til de fem-seks-årige
Jonas bliver passet hos bedstefar en gang om ugen, når mor er til gymnastik. Det giver mulighed for mange gode samtaler.
De to har en særlig forståelse og diskuterer på højt plan om himmelrum, engle og horisonter. Bedstefar har lidt vanskeligt ved at huske, og som Jonas ubarmhjertigt nævner, så er han slem til at falde i søvn i stolen. Han ser heller ikke specielt godt, men han har en kikkert, der kan indstilles både til gamle og unge øjne.
Morfar prøver at rette lidt på Jonas’ sprog, når han bruger ord som ’skidegodt’, men det lykkes ikke rigtigt, og måske er det heller ikke så vigtigt.
Jonas går meget op i forskellen mellem liv og død, og en dag tager de på kirkegården for at se til bedstemors grav, og bedstefar viser Jonas, at der er gjort en sten klar til ham – altså bedstefaren – til når han engang dør. Det bekymrer Jonas men ikke så længe.
Illustrationerne er ren idyl med mange udsigter over en by med blå himmel og en masse grønt.
Sød og stilfærdig bog med et sprog, der ikke er tilpasset meget unge læsere. Såvel sprog som de medfølgende spørgsmål vil nok fungere bedst med en voksen oplæser.
Bogen har baggrund i en genkendelig verden. Bedstefar og Jonas er næsten alene i den verden, og så er der statister: naboer og buspassagerer. Moren er med i baggrunden som den, der giver plads til, at Jonas kan være sammen med bedstefar. Der er ingen far, og bedstemor er død for lang tid siden.
Hans Hansen
36 sider
Turbine
Udgivet: 23.09.2014
Birte Strandby
