Skal vi ikke aftale, at vi fra nu af slår over i tom munterhed, når vi er virkelig desperate?
Det begynder som en hyggelig historie om succesforfatteren Henry, der vil have udgivet sin nye vendebog, der er en roman, hvis man begynder fra den ene side, og et essay hvis man læser fra den anden side. Det handler om nye måder at beskrive holocaust. Romanen er en betingelse for essayet og omvendt. Der er kun et enkelt problem: Forlæggerne tror ikke på konceptet og vil ikke udgive bogen. Så Henry holder op med at skrive.
En dag modtager han Flauberts legende om Sankt Julian og kort efter et stykke af et skuespil. Henry opsøger forfatteren, en konservator af sjældne dyr, og langsomt via mange besøg får han både lært noget om kunsten at konservere dyr og han får læst hele skuespillet, der er en dybt tragisk nyudlægning af holocaust.
Beatrice er et æsel og Vergil en brøleabe – hovedkarakterer i skuespillet, der indledes med en raffineret ordveksling om pærer og bananer og ender som en eksistentialistisk gyser, der er tæt på at koste Henry liv og/eller selvagtelse.
Et af de mere morbide afsnit handler om Beatrice og Vergils lege til Gustav:
Leg nummer et:
Din tiårige søn taler til dig.
Han siger, han ved, hvordan han kan få fat på nogle kartofler til din sultende familie.
Hvis han bliver opdaget, bliver han slået ihjel.
Lader du ham gå?
En ualmindeligt skræmmende roman om hykleri og fordømmelse. Den er blændende godt skrevet – proppet med nyttig information og ubehagelige påmindelser om menneskelig svaghed.
Forfatter: Yann Martel
Oversat af Henrik Andersen
190 sider
People’s Press
Udgivet: 09.03.2010
Birte Strandby
