I et skandinavisk Land forekommer det indlysende, at enhver Borger frit maa vælge saavel Religion som Klædedragt …

Det skrev Politiken i 1946, og det er jo sådan vi er her i Danmark, tolerante og respektfulde overfor andres religioner, kulturer, klædedragter? Ifølge Knud Lindholm Lau er det ikke bare ukorrekt, vi har ydermere skabt et falsk selvbillede af danskheden.

Bare fordi at tager fat i det stigmatiserende sprog, i den daglige men ikke helt sandfærdige fortælling om de åbne danskere og i de politiske partier og deres forhold til flygtninge og indvandrere. Samlet set er det en ubehagelig, men meget veldokumenteret beretning om et folkeslag der dyrker skinhellighed og intolerance som konkurrencesport.

Sproget får meget opmærksomhed, netop fordi det er afgørende for, hvordan vi opfatter tingene, og der er eksempler på, hvordan subtile nuancer kan producere negative billeder, og hvor let generaliseringer kan påvirke holdningerne. Der er også nogle grelle eksempler på det mindre subtile sprog. Denne type sprog behandles ligeledes i Hate Speech – fra hadetale til hadesyn fra 2013.

Udover sprogbehandlingen er der et kapitel om indvandreres kriminalitetsrate i forhold til danskernes. I indvandrerkritiske kredse er der flere gange gjort tilløb til at koble religion og kriminalitet, men som det også påvises i Rockwoolfondens udgivelse Hvad ved vi om indvandring og integration? fra 2016, er udlændinge ikke meget mere kriminelle end etniske danskere, hvis der i læsningen af statistikkerne tages højde for parametre som uddannelsesniveau og social stilling i samfundet. I øvrigt nævnes det, at danske indvandrere i Norge har deres helt egen kriminelle rekord – de ligger 92 % højere end hollandske indvandrere og 72 % højere end tyske indvandrere.

Med hensyn til selvbilledet af den gode, moralsk tilregnelige dansker så bevidner Knud Lindholm Lau med mange historiske fakta, at det alene er et billede, vi har opfundet til lejligheden. Her skal vi blot tænke på, hvornår revselsesretten blev afskaffet, hvornår gifte kvinder blev selvstændige skattesubjekter, hvornår homoseksualitet blev fjernet fra listen over sygdomme (1989!). Denne del er ret underholdende. Mere alvorligt bliver det med listen over Folkemordets faser, der viser hvor kort der er fra klassificering efter etnicitet, religion eller andet – til dehumanisering og til folkeforfølgelse.

Forfatteren kommer vidt omkring og lander også jævnligt på Christiansborg, hvor Støjberg og DF sender mærkelige – udanske? – signaler om, hvorfor vi er i vores gode ret til at opføre os uvenligt.

Bare fordi at er omfattende, interessant læsning og et væsentligt bidrag til en opkvalificering af debatten.

Bare fordi at

– sprog og forestillinger i udlændingedebatten

Knud Lindholm Lau

300 sider

Tekst og Tale Forlag

Udgivet: 2018

Birte Strandby