’Hvor må det være ydmygende at blive voksen. Intet fungerer jo inde i kroppen!’
Ungdomsroman i dagbogsform skrevet af sekstenårige Barbara, der befinder sig i en for alderen aldeles typisk konflikt: Forældrene er gennemskuet, den snorkende fætter fra Jylland camperer på hendes gulv, sex er noget opreklameret, og kæresten Nabo er tydeligvis ikke helt så forelsket længere. En hurtig vej til mindre åndenød viser sig: Barbara flytter hen til morens veninde for at passe hendes toårige. Det får en brat afslutning, og efterfølgende flytter både Barbara, morens veninde og barn hjem til familien igen. Senere møder Barbara et andet kæresteemne, og med dette korte resume er Barbaras vej til voksenheden beskrevet i hovedtræk. Så handlingsmættet er et stort ord i den forbindelse, men sproget er underholdende og overbevisende, ikke mindst Barbaras egne kommentarer til den umådeligt følsomme kendsgerning, at hendes to første facebook-venner er moren og dennes veninde, som hun da også bliver nødt til at slette igen grundet malplacerede meningsudvekslinger.
Et særligt interessant medlem af persongalleriet er den tiårige bror Evald, der er delvis irriterende lillebror og delvis filosofspire:
I starten havde man Platon. Hvis man ikke regner Gud med. Det ville efter min mening være en god ide at springe Gud over, da man er i tvivl om mandens ægthed og uenig om hans navn. Han er blevet kaldt både Allah, Buddha og Jomfru Maria, men det er kun op til jul og i Italien.
Romanen slutter i fin nu-er-jeg-klar-til-at-blive-voksen-stil. Let og sjov uden at vige udenom berøringen med pubertære pinligheder og det efterhånden realistiske udsyn til voksenverdenen.
Alberte Winding
Barbara Tristan Møllers svære begyndelser
160 sider
Politikens Forlag
Udgivet: 20.08.2010
Birte Strandby