Er Marie Krøyer interessant? Hustruen til Den store Kunstner, maleren P.S. Krøyer – ganske vist meget smuk, derom fortæller Krøyers mange billeder af hende – men hvad kan hendes biografi tilføre verden?

En del, viser det sig. Det er ikke kun en bog om Marie Krøyer, men også om den tid hun levede i og de mennesker hun omgav sig med. Det er dansk guldalder inden for malerkunsten og tiden for Det moderne Gennembruds forfattere. Det handler ikke kun om Krøyer, der vitterligt var et geni, men også om Drachmann, Georg Brandes, Carl Larsson, Evert Taube, Bjørnson og naturligvis om Skagens-malerne Anna og Michael Ancher fremstillet med alle de nuancer den tilgrundliggende brevveksling kan præstere. Det er en spændende tid fuld af brydninger, men også med forbløffende megen misundelse, kiv og strid.

Biografien er omhyggelig og detaljeret, men velskrevet og jævnligt sjov, som når Krøyer i sin iver for at male et bestemt motiv trækker fire modeller hen i Michael Anchers have uden i øvrigt at have aftalt det med Ancher, der ikke var ganske tilfreds med Krøyers initiativ.

Vi følger Marie hele hendes liv, hendes kamp for selv at male – en kamp der lykkedes for veninderne Anna Ancher og Agnes Slott-Møller – hendes svage helbred og den krævende tilværelse i et ustabilt ægteskab med en mand, der led under en manio-depressiv psykose. Og ikke mindst hendes store lidenskab, komponisten Hugo Alfvén. Alt i alt en tilværelse der ser misundelsesværdig ud på overfladen, men er hård næsten håbløs i perioder.

Et fint portræt og et meget fint billede af et stykke frodig historie.

Forfatter: Anastassia Arnold

448 sider

Forlag: Rosinante

Udgivet: 26. januar 2010