Tallene har talt. De råber efter det åbentlyse behov for kollektiv forebyggelse af mistrivsel og livsstilssygdomme …
Sådan indleder Rikke Ager ‘Bæredygtig sundhedsledelse’. Begrebet er skabt af hende, og formålet er at bringe sundhed og trivsel op på samme niveau som klima og miljø i debatten og de politiske prioriteringer. Sundhed er en ressource, og i fællesskab med teamet Rising People har Ager en vision om at højne den generelle folkesundhed i Danmark. Det betyder et opgør med tidligere tiders ledelsesparadigmer og i stedet ‘anerkende og anvende fokus på årsagsbehandling’.
Til en begyndelse får vi en liste over livsstilssygdomme. Det drejer sig om blandt andet depression, KOL, demens, Angst, Type 2-diabetes. Stress er ikke en sygdom, men et varsel om, at noget skal ændres – hurtigt.
Formålet udover at højne den generelle sundhed er: at udnytte det kollektive fokus på forebyggelse og skabe strategier for at nedbringe antallet af børn, unge og voksne med mistrivsel og livsstilssygdomme, udbrede en kontekst- og diagnoseuafhængig tilgang der omfatter alle uanset alder, køn og behov, forebygge sygefravær og genskabe forudsætningerne for sundhed og trivsel m.fl.
I bogen er der cases fra virkelighedens verden, og så er der nogle skræmmende tal: ca. 4,1 millioner danskere anvender receptpligtig medicin og mere end en million danskere får flere end fem lægeordinerede præparater. Ca. 52,6 procent af alle danskere har overvægt, og overvægt medfører en risiko for, at andre sygdomme kan komme til. Forfatteren anvender udtrykket ‘har overvægt’ i stedet for ‘er overvægtig’, fordi det sidste angiver, at overvægt er en sygdom og ikke en (midlertidig) tilstand. Vi har 500.000 årlige lægebesøg på grund af stress-symptomer, og næsten en halv million danskere er på antidepressiv medicin. Der er nok at komme efter, og alene derfor er Bæredygtig sundhedsledelse værd at se nærmere på.
Begrebet sundhed defineres ud fra fysisk, mental, spirituel, social og emotionel sundhed, og trivsel er baseret på: positive følelser, engagement, relationer, mening og at lykkes.
Risikofaktorerne er kost, rygning, alkohol, motion og søvn. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke anerkendt søvn som en selvstændig risikofaktor. Ifølge forfatteren nævner forskningen søvnproblematikken som stigende og en udfordring for helbredet generelt.
Til at belyse hvordan risikofaktorerne påvirker mennesket, anvender forfatteren Maslow. Maslow er nok verdens bedst kendte pyramide, men er endnu aldrig blevet dokumenteret.
I naturlig følge af risikofaktoerne listes de i rækkefølge efter dødelighed: søvnbesvær, rygning, stillesiddende fritidsaktivitet, alkohol. Luftforurening er nummer syv på listen. Man kan undre sig over begrebet ‘stillesiddende fritidsaktivitet’. Hvor farlig er en stillesiddende fritidsaktivitet? Men i lyset af at vi i stadigt højere grad dropper gå- eller cykelturen til arbejde, skole, supermarked og i stedet tager bilen, så ryger naturligvis den daglige, ‘automatiske’ motion, og nogle af os har ligefrem muligheden for at fravælge stort set al motion. For ikke at ryge direkte i livsstil- og diabetesproblemer er en aktiv fritid nærmest en betingelse for et godt helbred.
Noget andet er søvnen, som forfatteren vælger at sidestille med rygning og alkohol og sammenholde med forskellige helbredsmæssige problemer såsom hovedpine og lændesmerter. At det kan betale sig at gøre noget ved risikofaktorerne dokumenteres undervejs, for det er ikke gratis, når sundhedssystemet skal tage sig af alle de problemer, der er forbundet med risikofaktorerne.
Bæredygtig sundhedsledelse er også værd at tage op på arbejdspladser og i endnu højere grad i skolerne. Ikke mindst fordi det kræver balance i helbredet, hvis man skal kunne modtage undervisning.
Bogen kommer rundt om den reelle bæredygtighed, og vi bliver (endnu engang) mindet om, at vi mangler et par jordkloder, hvis vi fortsat skal forbruge, som vi gør her i landet. Desuden berøres problemer med overmedicinering, betydningen af ESG: Environment, Social, Governance på bundlinjen, og hvordan vi får vores sundhedssystem til at arbejde netop med forebyggelse. De sundhedsfaglige uddannelsers muligheder behandles også og ikke mindst den enkeltes egne muligheder for at reagere, før mistrivslen fylder det meste.
En del af stoffet virker bekendt, især det med selv at gå i krig med sine begyndende stresssymptomer, men der er også megen fornuft om nytænkning og forebyggelse, og generelt gode, veldokumenterede forslag til højnelse af den folkelige sundhed.
Bæredygtig sundhedsledelse
Grundbog om kollektiv sundhed og trivsel, så det bliver lettere at lykkes i praksis
Rikke Ager
360 sider
Content Publishing
Udgivet: 2024
Birte Strandby
